Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Skriftens Begyndelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hos Jøderne var det Skik allerede i de ældste Tider at benytte Træer,
Stendysser o. s. v. til at fastholde Mindet om visse Begivenheder. Da Laban
kom til Jakob og sluttede en Overenskomst med ham, tog han en Sten og
rejste den som et Minde, og hans Brødre gjorde paa hans Befaling ligesaa.
Man kaldte Stendyssen Gilead, og Laban sagde: »Disse Stene skulle idag
vidne mellem Dig og mig.« (1 Mos. 31, 46).
Den saakaldte Knude skrift er allerede Tegn paa en betydeligt højere
Udvikling end den, der finder sit Udtryk i disse raa Mindesmærker, som blot
skulle tjene til at opfriske Mindet, men iøvrigt ikke have nogen særlig Betyd-
Fig. 352. Peruviansk Knudeskrift.
ning. Knudeskriften er virkelig en Skrift, thi den skal ikke minde Læseren
om Noget, der allerede er hændet, men belære ham og vække nye Forestil-
linger i ham. *
Hos Kineserne bevaredes i sin Tid Hemmeligheden ved at knytte og
læse saadan Skrift med største Omhu, og i Almindelighed var det først paa
sit Dødsleje, at Faderen gav den Søn, han elskede højest, Nøglen hertil.
Ogsaa i Tatariet, paa Sydhavsøerne og i Amerika benytte de Ind-
fødte endnu ofte dette Meddelelsesmiddel. Da Kotzebue foretog sin Jord-
omsejling, havde han paa Øen Otdra anlagt en Have, som han ved sin Af-
rejse overlod til en af de Indfødte. Denne tog strax et Par Blade af et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
