Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stenografi*), sammensat af de græske Ord gtevos, snever, sammentrængt,
og yyacpsw, skrive, betegner en Skrivemaade. ved Hjælp af hvilken man sættes
i Stand til med overordentlig stor Hurtighed at nedskrive sine egne Tanker
eller fæste det levende Ord til Papiret i samme Øjeblik, som det høres.
De fleste stenografiske Systemer ere ligesom Kurrentskriften Bogstav-
skrift og udtrykke derfor de enkelte Sproglyde ved egne Bogstavtegn, som der-
efter forbindes til Stavelser og Ord. Disse Tegn ere langt simplere og lade
sig langt bedre og lettere forbinde med hverandre end vore almindelige Skrift-
tegn. Medens nemlig hvert enkelt af disse bestaar af mange enkelte Træk,
er et eneste saadant i Reglen tilstrækkeligt til i Stenografien at betegne den
vedkommende Lyd paa en synlig Maade.
Til de stenografiske Bogstavtegn benyttesj;den simple eller modificerede
geometriske Linie, Punktet og Slyngen. I nogle Systemer ere Skrifttegnene
enkelte Træk af Kurrent- eller Kursivskriften.
Ved Valget af Tegnene maa der ifølge den af Gabelsberger opstil-
lede Theori først og fremmest tages Hensyn til Lydlæren, dernæst til Lydenes
mer eller mindre hyppige Optræden, saa at de oftest forekommende faa de
korteste og simpleste Tegn. Lovene for Skrivekunsten i Almindelighed maa
ligeledes tages i Betragtning saavel med Hensyn til de enkelte Bogstavers
Skjønhed, og til at de med Lethed lade sig forbinde med andre, som ogsaa
med Hensyn til at de paa en karakteristisk Maade kunne skjelnes fra hver-
andre. Endelig maa Konsonanttegnene være saaledes beskafne, at de saa
nøje som muligt kunne forbindes med Vokalerne til en Enhed og i sig kunne
optage Vokalernes karakteristiske, sindbilledlige eller symbolske Kjendemærker.
Lydtegnene forbindes til Stavelsebilleder ved umiddelbart at skrives
ved Siden af hverandre, ved at sammensmeltes eller ved Hjælp af smaa Binde-
streger. Ved at Stavelsebillederne sammensmeltes fremkommer Ordbilledet,
der saaledes viser sig som et Hele, hvori dog Lydelementerne, Vokaler og
Konsonanter, og de enkelte Stavelser fremtræde paa en tydelig og kjendelig
Maade.
De Forkortelser, som Stenografien benytter, ere ikke som i Kurrent-
skriften vilkaarlig valgte, men følge faste og bestemte Regler, der støtte sig
til Etymologien og Syntaxen (Ordforkortelser i og for sig og Forkortelser i
Sætningsforbindelsen).
Det er navnlig de saakaldte Formord, Adverbier, Præpositioner og Kon-
junktioner, der forkortes; det samme gjælder ofte forekommende Begrebs-
ord. Faststaaende Forkortelser, der altid have samme Form, og ved hvilke
et enkelt eller nogle faa Bogstaver træde i Stedet for hele Ordet, kaldes
Sigier (aiyXai, litteræ singulæ). Foruden slige Forkortelser benyttes ogsaa de
i Kurrentskriften sædvanlige Abbreviaturer.
*1 Tildels etter .Katechismus der Stenographie« af Professor Heinrich Krieg, Medlem af
det kgl. stenografiske Institut i Dresden , JLeipzig 1876; »Gcschichte und Literatur der
Gesctrwindschreibkunst« af Professor Julius Zeibig, Medlem af samme Institut, Dresden
1863; »Gabelsbergers Leben und Streben« af G. Gerber, Milnchen 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
