Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forkortelser i Sætningsforbindelsen støtte sig til Sprogets Love, der
bestemme de Ordklasser, der kunne forkortes, og til Logikens Love, der fast-
sætte de Forhold, under hvilke det Ord, der kan forkortes, ogsaa virkelig
maa forkortes.
Det sidstnævnte Slags Forkortelser, Sætningsforkortelser, der ikke maa
betragtes som Sigier, anvendes kun, naar der er Tale om at nedskrive og
gjengive en hurtig Tale. Den er opfunden af Gabelsberger og kan kun be-
nyttes af dem, der stenografere efter hans System. De, der følge andre Sy-
stemer, som de engelske, franske og det Stolzeske, maa enten benytte Hun-
dreder af Sigier eller tage deres Tilflugt til vilkaarlig dannede Forkortelser,
som i Reglen ere upaalidelige og i høj Grad vanskeliggjøre Læsningen af det
Skrevne.
Den Antagelse, at allerede Jøderne, Perserne, Fønicierne og Ægypterne
skulle have kjendt Stenografien, er lige saa urigtig som den efter Diogenes
Laertes fremsatte Paastand, at Xenophon har stenograferet sin Lærer Sokra-
tes’s Foredrag, og at Æren for overhovedet at have opfundet Stenografien
tilkommer Grækerne.
Det er ligeledes ubevist’, om Opfindelsen af de 1100 almindelige Tegn
(notæ vulgares), som Nogle tillægge Digteren Qvintus Ennius, Andre Gram-
matikeren Ennius, kan tillægges Navnet Stenografi. Den Anskuelse trænger i
det mindste mere og mere igjennem, at man her kun har at gjøre med en
Betegnelse at Ord ved Hjælp af enkelte i disse forekommende almindelige
Bogstaver, og at kun de af Ciceros Frigivne, Marcus Tullius Ti ro (f. 103
f. Kr.) opfundne Notæ Tir oni anæ ere at betragte som de første stenogra-
fiske Tegn. Hans Alfabet er dannet af enkelte Træk af den sædvanlige ro-
merske Bogstavskrift, især af de store Bogstaver (Majuskler), dog saaledes
at de ere meget modificerede og forkortede. Ved Orddannelsen blive Vokal-
tegnene saa meget som muligt udtrykte ved en Modifikation af Konsonant-
tegnene. Forstavelserne sammensmeltes med Stavelsernes Forlyd, hvorimod
de af mindre Tegn dannede Endelser skilles fra Stammen og sættes enten
ved Siden af, eller under, eller oven, eller endogsaa foran det Tegn, der be-
tegner Stammen.
Forkortelsen af Ordene foregaar paa forskjellig Maade tildels ved Be-
nyttelse af Punktet. Ordene antydes hovedsagelig ved Sigier, Monogrammer
og ved modificerede Bogstavtegn, hvorved det vedkommende Ord bliver frem-
stillet paa en ejendommelig Maade, der særlig maa bemærkes. Punktet, som
herved benyttes, har flere Betydninger, saa at det efter sin forskjellige Stil-
ling kan forandre f. Ex. Ordet homo, der udtrykkes ved et H, til hine, liodie,
heri; det træder fremdeles i Stedet for Endelserne og benyttes nu og da,
eftersom det staar over eller under Sigiet, til at betegne det Høje og Ædle
eller det Simple og Lave. Ofte forekommende Talemaader antydes ved at
forbinde de Bogstaver, som tjene til at betegne de enkelte Ord; ja, denne
Maade at forkorte paa udvides endogsaa til hele Sætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
