Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af dem, der foruden Tiro have gjort sig fortjente af den romerske
Stenografi, maa nævnes Mæcenas’s Frigivne Aquila (d. 8 f. Kr.) og en Se-
neca, rimeligvis Filosofen Lucius Annæus (2—65 eft. Kr.). Denne har ved
at samle alle til den Tid forekomne tironiske Noter og ved at forøge dem
tilvejebragt et Antal af 5000 Ord. Thascius Cæcilius Cyprianus, Biskop i
Kartago (d. 258 e. Kr.), har forøget Kommentarerne over tironiske Noter med
Skriftbilleder for Ord, der vare nydannede af de Kristne. Antallet af de
hidtil bekjendte Noter udgjør omtrent 13,000.
Den romerske Stenografi benyttedes til Optagelse af Taler og Forhand-
linger i politiske Forsamlinger, ved Domstolene o. s. v. Ifølge en Udtalelse af
Plutark blev den første Gang anvendt til Nedskrivning af en af den yngre
Kato fra Utica i Senatet den 5te December 63 f. Kr. holdt Tale i Anledning
af Katilinas Sammensværgelse. I Aaret 52 f. Kr. blev ligeledes en Tale af
Cicero for Milo stenograferet.
I den kristne Kirkes Tjeneste gjordes der en udstrakt Brug af Steno-
grafien. Saaledes ere Prædikener, holdte af Presbyteren i Antiokien, Joannes
Krysostomus (347—407) og af Kirkefaderen Aurelius Augustinus (355—430),
Taler af Pave Gregor den Store (590—608) etc. for største Delen nedskrevne
af Stenografer og offentliggjorte paa Grundlag af Stenogrammer. At Nordens
Apostel, Ansgarius, ligeledes har kjendt og benyttet Stenografien, antages al-
mindeligt efter en Udtalelse af hans Biograf, Biskop Rembert. Biskopper og
Patriarker betjente sig ved deres Expeditioner af Stenografer som Sekretærer,
og allerede paa Ciceros Tider anvendtes Stenografer til Mangfoldiggjørelse af
Bøger. Efter deres Anvendelse i Statens eller Kirkens Tjeneste kaldtes de
notarii, actuarii, exceptores, notarii ecclesiastici.
Kejser August, der var meget indtagen for Stenografien, regnede den
blandt de nyttige Kunster, og under hans Regering blev der i Romerriget
oprettet 300 Skoler for den. Kunsten at skrive med Noter blev ligesom en
Del af Opdragelsen, hvilket i mange Tilfælde bekræftes af Historiens Vidnes-
byrd. Biskop Cassianus oprettede i det 4de Aarhundrede e. Kr. en Skole i
Imola, i hvilken der ogsaa meddeltes Undervisning i Stenografi. Ifølge en af
Kejser Diokletian udstedt Forordning betaltes der Læreren i Stenografi 75
Denarer (c. 6 Kroner) maanedlig for hver Elev.
De romerske Stenografer benyttede, naar de arbejdede, Stilus og Træ-
tavler, overtrukne med Vox. Saasnart det Stenograferede var overført i den
sædvanlige Skrift, udslettedes det, ved at Tavlerne udglattedes, og som Følge
heraf ere desværre ingen originale Stenogrammer opbevarede. Forskjellige
Bibliotheker eje imidlertid Haandskrifter i tironiske Noter, og af saadanne er
Casseler Haandskriftet fra det 8de Aarhundrede det ældste.
Efterat Stenografien allerede i det 9de Aarhundrede kun blev meget
lidet benyttet, synes Brugen af den ganske at være ophørt i det 10de Aar-
hundrede. Som en af de sidste stenografiske Præstationer i dette Aarhun-
drede kjender man de af Kejser Otto den Førstes Kapellan, den unge Eckard,
stenograferede Forhandlinger i Anledning af Abbed Notkers Valg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
