Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I det 2det eller 3die Aarhundrede e. Kr. kom Stenografien til Anven-
delse i Grækenland. Den græske Stenografi kan derfor ikke, som fra mange
Sider paastaaet, betragtes som den Kilde, af hvilken Tiro, Grundlæggeren af
den romerske Stenografi, har øst. Grækerne abbrevierede, men stenograferede
ikke. Talerne bleve enten nedskrevne efter Hukommelsen eller vare udarbej-
dede, førend de bleve holdte. I det 3die og 4de Aarhundrede benyttedes
Stenografer ved Optagelsen af Retsforhandlinger. Kirkelige Taler bleve meget
ofte stenograferede, saaledes de 32 Prædikener, der bleve holdte i Konstan-
tinopel af Gregor, Biskop i Nazianz, og de af Kirkefaderen Kyrillos, Biskop
i Jerusalem, holdte Katekeser over Kristendommens Grundlærdomme og Hem-
meligheder. Origines dikterede flere Stenografer sine kritisk exegetiske Stu-
dier over Biblen.
Alfabetet i den græske Stenografi bestaar dels af selvstændige, dels af
saadanne Tegn, som ere Efterligninger af den almindelige Skrift. Bogstaverne
forbindes til Stavelsebilleder, som sættes ved Siden af hverandre for at be-
tegne Ordene. Spiritus og Akcenter skrives for det meste. Med en saa
vidtløftig Skrift kan det ikke antages, at man har været i Stand til at ned-
skrive et mundtlig Foredrag, og man er derfor vist berettiget til at gaa ud
fra, at Fagstenograferne have løst deres Opgave ved Hjælp af andre Midler,
som vi dog ikke kjende.
Anvendelsen af den græske ligesom af den romerske Stenografi kan
forfølges til det 10de Aarhundrede.
Blandt Nutidens Folkeslag blev i den anden Halvdel af det 12te Aar-
hundrede det første Forsøg paa at opstille et stenografisk System foretaget i
England af Munken John of Tilbury, der viste hen til de tironiske Noter.
Andre Systemer udgaves derefter 1588 af R at cli ff i Plymouth, 1602 af
John Willis, 1637 af Thomas Shelton, 1654 afRich, 1672 af William
Mas on, hvilket forbedredes af Thomas Gurney, der 1737 ansattes som
Regeringsstenograf, 1749 afByron og 1780 af William Mavor, Alle disse
Systemer maatte imidlertid staa tilbage for det, der offentliggjordes 1786 at
Samuel Taylor, Professor i Moralfilosofi og Stenografi ved Universitetet i
Oxford, og som endnu benyttes af de fleste praktiske Stenografer i England,
ligesom det ogsaa har fundet Vejen til andre Lande og ligger til Grund for
de Systemer, der bruges i de Lande, hvor Gabelsbergers Stenografi endnu
ikke har faaet almindelig Anvendelse, om det end er overført paa det ved-
kommende Sprog.
Ved at opstille sit Alfabet gik Taylor ud fra den Grundsætning, at de
hyppigst forekommende Lyde ogsaa maatte have de simpleste og letteste Tegn.
Som de simpleste og de, der bedst egnede sig til at antyde Konsonanterne,
forekom ham Cirkelbuen og den lige Linie med og uden Slynge. Til Vokal-
tegnene benyttede han Punktet i forskjellig Stilling. Som første Grundsætning
for Fremstillingen af Ordene opstiller han: »Skriv som Du hører.« De en-
kelte Bogstaver træde i Stedet for flere Ord; saaledes betegner f. Ex. Bog-
stavet n baade hånd, and, an og in.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
