Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Tryk med bevægelige Typer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der i dens Livs første Aarhundrede havde gjort saa væsentlig Gavn, sank
stadig dybere, indtil den i Midten af forrige Aarhundrede var sunken saa
dybt, at man endog begyndte at betvivle dens Nytte. Man behøver blot at
tage en Bog fra den Tid i Haanden for med et eneste Blik at overbevise sig
om Bogtrykkeriets lave Standpunkt. Slet Tryk, elendige, ofte aldeles for-
slidte Typer, ja, tilsidst endog slet Papir. Bogtrykkernes Slendrian tog i den
Grad overhaand, at det endog var forgjæves, at Myndighederne ved særegne
Forordninger søgte at raade Bod derpaa, man gik endog saa vidt, at det blev
forbudt at oprette Bogtrykkerier paa Steder, hvor der ikke kunde føres det
tilstrækkelige Tilsyn med Bogtrykkerne. Mange saavel indre som ydre Aar-
sager vare Skyld i denne Bogtrykkerkunstens Forfald, men vel hovedsagelig
Trediveaarskrigen, der greb forstyrrende ind i alle borgerlige Forhold, end-
videre Censuren, den om sig gribende Eftertrykning og endelig Ophøret af
videnskabelig Sands hos Bogtrykkerne: Kunsten sank ned til at blive et
Haandværk. Arbejdets Deling, vort Aarliundredes Løsning, gjorde sig tidlig
gjældende i Bogproduktionen, men den var snarere et Tegn paa Forfald end
paa Fremgang.
De første Bogtrykkere, der tillige vare deres egne Skriftstøbere, fun-
gerede som Forlæggere og Sælgere, ja, ofte endog som Forfattere af deres
Værker; enhver maatte være lidt af en Tekniker, Kjøbmand og Lærd eller
med et Ord en Mand at Dannelse. Men den merkantile Side var ikke altid
den stærkeste, ofte forregnede Bogtrykkerne sig ved Udgivelsen af store
Pragtværker, der kun gave ringe Indtægter; det var derfor naturligt, at de
satte sig i Forbindelse med Folk, der kjøbte større Partier Bøger, og som saa
atter solgte Bøgerne enkeltvis til Publikum; saadanne Mellemhandlere fandtes*
allerede i det 16de Aarhundrede. ikf denne Klasse dannede sig saa atter
helt naturligt Forlagsboghandlerne, det vil sige, Boghandlerne optraadte som
Forlæggere, saaledes at Bogtrykkerne kun besørgede Trykningen og altsaa
bleve ganske afhængige af Boghandlerne, der bleve de egentlige Ledere af
Foretagendet. Da Forlagsboghandlerne imidlertid ikke kunde undvæie Soiti-
rjents-Boghandleren, var der nu tre til at dele, hvad en Bogs Udgivelse ka-
stede af sig, medens tidligere, i Bogtrykkernes første gyldne Tidsalder, Ind-
tægten som et Hele gik i en Lomme. Det er herefter naturligt, at Pressens
Frembringelser efterhaanden sank betydeligt i Ldstyielse, Noget, dei dog
maaske kan undskyldes med, at de literære Iiembiingelsei paa mange Stedei
vare meget ubetydelige, saa at den ydre Udstyrelse ofte kun kom til at svare
til Indholdet. Først det gjenvakte Liv i Videnskab og Kunst i den anden
Halvdel af forrige Aarhundrede og den kraftige industrielle Virksomhed i
dette Aarhundrede gave igjen Bogtrykkerkunsten Impulsen til ny Blomstiing.
Iblandt de Mænd, der atter bragte Gutenbergs Kunst i Ære, maa man nævne:
Fleischmann i Haarlem, Breitkopf i Leipzig, Haas i Basel, Ibarra i
Madrid, Badoni i Parma, Baskerville i London, Didot i Paris o. s. v.
Deres Fortjenester ville blive omtalte i næste Afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
