Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Den gamle Bogtrykkerkunsts Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gamle Bogtrykkerkunsts Teknik. De første Bogtrykkere kaldte deres
Virksomhed ars impressoria (Trykkunst), undertiden ogsaa chalcogra-
phia (Metalskrivning), og først henimod Slutningen af det 15de Aarhundrede
typographia. De første Produkter af denne nye Kunst adskilte sig i mange
Henseender fra den nu almindelige Form af en Bog.
Da man i Begyndelsen kun søgte saa nøjagtig som muligt at efterligne
de haandskrevne Arbejder, fik Bøgerne i Almindelighed Folio-, sjeldnere
Kvartformat, og de trykkedes oftere paa Pergament end paa Papir. Det be-
kvemme Oktavformat kom først i Brug henimod Slutningen af det 15de Aar-
hundrede; dog trykkede Janson i Venedig allerede 1473 Bøger i mindste For-
mat. Steds- og Aarsangivelse for Trykningen fandtes ikke eller kun meget
sjeldent paa de første Bøger, og Titelbladene, der først begyndte at benyttes
omtrent Aar 1476, vare i Begyndelsen saa simple, som tænkes kan. Indtil
da havde man nøjedes med at antyde Værkets Indhold i dets første Linier.
Ligeledes manglede der i Bogtrykkerkunstens første Tider Paginering og Sig-
naturer, hvorved forstaas Angivelse af Arkenes Rækkefølge.
Konkurrencen med de haandskrevne Bøger tvang de første Bogtrykkere
til at udstyre deres Arbejder med lignende brogede og snirklede Begyndelses-
bogstaver o. s. v., som dem, der fandtes i de haandskrevne Bøger; de Steder,
der skulde smykkes paa denne Maade, bleve derfor staaende blanke, og de
paagjældende Kunstnere, Miniatores, udfyldte dem da med deres ejendomme-
lige Skrift; paa denne Maade havde de endnu en Tid lang deres Udkomme
ved den samine Kunst, der snart ganske skulde fortrænge dem.
Schoffer, den store Mester i at skjære Bogstaver, havde ganske vist
forstaaet at indrette det saaledes, at hans brogede Initialer kunde trykkes
samtidigt med den øvrige Text; men det varede dog temmeligt længe, inden
Træskjærerne i Almindelighed kom med i denne Retning.
Vi have nu set, hvorledes Typografien allerede fra Begyndelsen af gik
Haand i Haand med Træskjæreriet og tildels ogsaa med Malerkunsten, men
disse Forhold undergik naturligvis en Forandring, da Kunsten forfaldt, og da
Smagen kom til at gaa i en anden Retning. De farvede Bogstaver og Snirkler
forsvandt snart helt og holdent fra alle de trykte Værker, og Træsnittet
bevarede kun den meget beskedne Rolle at forsyne dem med nogle ubetydelige
Sirater som f. Ex. Rosetter, Slutningsvignetter og lignende. Træskjærerkunsten
forfaldt efterhaanden saa meget, at man endnu i dette Aarhundrede benyttede
Kobberstik, naar en Bog en sjelden Gang skulde have en særligt pragtfuld
Udstyrelse.
Det vil være Enhver bekjendt, hvilket uhyre Opsving denne smukke
Kunst atter har taget, og hvilken overordenlig Udbredelse den atter har vundet
i vore Dage: de talrige Billedværker, der udkomme, ere Beviser nok herfor.
Farvetrykket er næsten blevet en selvstændig Kunstgren, der, dels anvendt
til egentlige Billeder, dels til Broderimønstre, Værdi- og Luxuspapirer, leverer
udmærkede og smukke Produkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
