Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunstens Opfindelse - Den gamle Bogtrykkerkunsts Teknik - Skriften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligesom Bogtrykningen deler sig i to Hovedoperationer: Sætning og
Trykning, saaledes ere ogsaa Typer eller Skrift og Presse de til dens Ud-
førelse vigtigste Bestanddele, og begge have undergaaet saa mange Forbedringer,
at et moderne Trykkeri, om end ikke i Principet saa dog i sit Ydre og i
hvad det leverer, er i højeste Grad forskjelligt fra et saadant for blot 100
Aar siden.
►
Skriften. De første Bogtrykkere havde intet andet Maal for Øje, end
saa nøje som muligt at efterligne den Skrift, som var almindelig i haand-
skrevne Værker. Dette var gjennemgaaende den saakaldte Munke sk rift,
der udmærkede sig ved uskjønne, kantede Former og ved en saadan Mængde
Forkortelsestegn, at det maa have voldet meget Bryderi, især da man paa
Grund heraf maatte have et langt større Antal Typer end nutildags. Ethvert
Forkortelsestegn var en ny Type. Rigtignok havde allerede S choffer, isa^r
i sin berømte Salmebog, givet den gothiske Skrift en høj Grad af Regel-
mæssighed, ja endog en vis Grad af Elegance; men det var ingen let Sag at
efterligne denne Mester, og desuden gjaldt det om at reducere den store
Skrift til en mindre, der bedre egnede sig til den almindelige Bogtrykning,
og derved fremkaldtes atter nye Vanskeligheder. En Erindring om Schøffer
var den indtil fornylig brugte saakaldte Schwabaclierskrift.
I Italien fandt de første tyske Bogtrykkere i derværende Ilaandskrifter
Forbilleder for en renere Skrift, den latinske (An ti qua), skjøndt ikke ganske
fri for gothiske Bestanddele, og de indførte denne i Bogtrykkerkunsten. Den
fik snart Indpas i Italien og Frankrig og selv enkelte Steder i Tyskland;
men derefter kom en Tid, da man overalt atter trykte med gothiske Bog-
staver; men Aldinerne i Venedig, der opfandt og indførte Kursivskriften, ren-
sede og forbedrede ogsaa Antikvaen’ og bevirkede ved deres smukke Bøger,
at man atter gik tilbage til denne Skrift, og at den igjen fik Borgerret i de
romanske Lande.
Den første græske Bog udkom i Mailand 1476. Fy ner i Esslingen
trvkkede 1475 den første hebraiske og Porrus i Genua 1516 den første
tf
arabiske Bog.
I Tyskland bibeholdt man den gothiske Skrift, og den udviklede sig
lidt efter lidt til den nu brugelige, der paa Grund af dens kantede Form
blev kaldt Fraktur (brudt Skrift). Den erholdt navnlig sin Udvikling i Niirn-
berg, hvor Albrecht Durer opstillede geometriske Regler for Bogstavernes
rette Forhold, Regler, som duelige Kaligrafer derpaa fulgte. 1 Løbet af for-
rige Aarhundrede kom imidlertid Jbrakturskriften engang saaledes i IWiskiedit
paa Grund af dens Smagløshed, at den var nærved ganske at blive banlyst
af Literaturen, indtil Breitkopf i Leipzig antog sig den og ved at give den
lidt smukkere og blødere Former atter fik den antagen, saaat den endnu den
Dag idag anvendes i Tyskland, og tildels i Danmark, Norge og Sverige, hvor-
imod den i de øvrige Lande for største Delen helt er fortrængt af Antikvaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
