Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Xylografien - Kinesisk Bogtrykning - Surrogater for Xylografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterat Europa og Kina i den senere Tid ere traadte i nærmere For-
bindelse med hinanden, er det ikke vanskeligt at skaffe sig et Exemplar af
en kinesisk Bog; Bøgerne ere billige i Kina og sælges som oftest langt under
den Pris, hvortil en europæisk Boghandler vilde kunne sælge dem, naar der
da ikke var en ganske usædvanligt stor Afsætning. De ere i Almindelighed
ganske nette at se til; Alt er hensigtsmæssigt indrettet, og, naar det anses
fornødent, tilføjes der ofte Afbildninger. Disse ere fordetmeste kun udførte i
simple Omrids og tage sig lidt besynderlige ud, da de slet ikke ere udførte
perspektivisk; men de ere dog næsten altid tilstrækkeligt oplysende.
I det nederste Hjørne paa hvert Blad er der ofte anbragt en sort Fir-
kant, forat man ikke skal kunne se Mærker af Fingrene, der vende Bladet
om. Overskrifter og lignende, der skulle falde særligt i Øjnene, indgraveres
som oftest i Træpladen, saaat de i Aftrykket komme til at vise sig hvide
paa mørk Grund.
Som man ser, er Kineseren i Stand til ved Hjælp af ganske simple
Redskaber at udføre et Arbejde, som hos os kræver indviklede Instrumenter
og stor mekanisk Kraft. Rigtignok kan Europæeren arbejde langt hurtigere
end Kineseren: hans 2000 Blade om Dagen indeholde kun to Sider og svare
altsaa kun til 250 af vore Ark; men det maa dog ikke lades ude af Betragt-
ning, at der jo i fornødent Fald kan anvendes et overordentlig talrigt Per-
sonale ved dette Arbejde. En kinesisk Kejser lod engang besørge en Udgivelse
af de kinesiske Klassikere; der arbejdede en saa stor Hær af Tegnere, Træ-
skjærere og Bogtrykkere herpaa, at der i flere Aar daglig udkom 120 Bind.
Da de europæiske Missionærer kom til Kina med deres Trykkerier,
vare de bevægelige Typer ikke noget Nyt for dem: de havde selv undertiden
anvendt dem. Missionærerne udvirkede allerede 1662, at Kejser Khang-hi
gav Befaling til, at der skulde graveres 250,000 saadanne Typer i Kobber,
og med disse trykkedes der omtrent 6000 Kvartbind af ældre Bøger. Nu
trykkes der hvert Aar i det kejserlige Trykkeri i Peking et vist Antal Bøger
med bevægelige Typer. Patricerne til disse Typer skjæres i Træ og aftrykkes
derefter i en Porcelænsmasse, som derpaa brændes, og Støbningen foretages
da med en Blanding af forskjellige Metaller.
Hos endel Missionærer findes der Trykkerier, der ere indrettede paa
europæisk, og hvor der trykkes med kinesiske Typer. En Rejsende, der nylig
besøgte et saadant Trykkeri, fortæller, at Sætterlokalet saa ud som en Mængde
Amfitlieatre; hvert af disse er en Sætters Skriftkasse, af hvis over 13,000
forskjellige Rum han maa udsøge det Tegn, han skal benytte.
Surrogater for Xylografien. Man har allerede i lang Tid været stærkt
betænkt paa, om det ikke skulde være muligt at udfinde en Methode, hvorved
man kunde blive i Stand til at erholde ophøjede Trykformer uden at behøve
at ty til Xylografen eller Gravøren. Skulde man bedømme Resultatet efter
Antallet af de nye Methoder, maatte man faa et Indtryk af, at man var naaet
temmelig vidt i saa Henseende; thi de bestandigt opdukkende -typier og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
