Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Staalstikkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Stikning i Staal anvendes Ætsning mere end i Kobber. Omend-
skjøndt Fremgangsmaaden ved Staalstik i Almindelighed er som ved Kobber-
stik, er der dog nogle Forskjelligheder tilstede, begrundede paa Staalets sær-
lige Natur. Hovedsagelig viser der sig en Forskjel med Hensyn til Ætsmidlet:
Jernet og Staalet i endnu højere Grad — er langt mere modtageligt for
Syrers Paavirkning end Kobberet, saaat det ikke kan lade sig gjøre at ætse
det med almindeligt Skedevand*). Man har derfor gjort sig utrolig Ulejlighed
for at finde et Ætsemiddel, der kunde indvirke mindre stærkt paa Staalet,
men dog let og sikkert. Englænderne hemmeligholdt i lang Tid deres Ætse-
vandes Sammensætning; nu findes der en stor Mængde forskjellige Staal-
ætsningsmidler. De indeholde som oftest kun meget lidt eller slet ingen Sal-
petersyre, men i det Sted ofte Eddike, Vinstensyre, Alkohol og adskillige
andre Stoffer, mange ogsaa Metalsalte, navnlig saadanne af Kobber, Kviksølv
og Sølv. Anvendeligheden af disse sidstnævnte Stoffer til Staalætsning kom-
mer ligefrem af, at Jern ligesom Zink, dog ikke i saa høj Grad, har den
Egenskab at adskille Metalsaltene: det vil sige, at det udtrækker Syren af
det opløste Salt, oxyderer sig dermed og lader det oprindelige Metal i Saltet
blive tilbage som et fint Slam. Da der saaledes foregaar en dobbelt Proces,
og Syren kun lidt efter lidt kan indvirke paa Jernet — nemlig efterhaanden
som den selv frigjøres fra sin første Forbindelse —, er Ser herved sikret en
jevnt og langsomt fremskridende Virkning af Ætsemidlet; denne Virkning
viser sig imidlertid hurtigt nok og maa beregnes efter Minuter. Et nyt og
godt Ætsemiddel har man fundet i en Opløsning af Jod og Jodkalium; der
dannes herved paa Pladen Jodjern, som meget hurtigt forvandles til Jernoxyd.
Det fremgaar af, hvad der allerede er bemærket, at Staalet ikke bliver
helt opløst, naar det ætses, saaledes som Tilfældet er med Kobberet; der vil
tværtimod blive Kul, Oxid eller Metalslam tilbage — eftersom det ene eller
det andet Ætsningsmiddel anvendes —, og disse Stoffer ville samle sig i
Raderingens Linier; de maa derfor stadigt fjernes ved at holde Ætsvandet i
uafbrudt Bevægelse.
Vi kunne benytte Lejligheden til paa dette Sted at omtale, at man
ogsaa for Kobberstikkets Vedkommende har søgt at finde et bedre Ætsnings-
middel end Salpetersyre, der er bleven anvendt fra Kunstens første Tid, Et
saadant synes man at have fundet i en Blanding af meget Vand, Saltsyre og
opløst klorsur Kali. Saltsyren adskiller nemlig lidt efter lidt dette Salt, hvor-
ved Kloren bliver fri, angriber og opløser Metallet. En Fordel herved er det
desuden, at man undgaar at indaande de skadelige salpetersure Dampe og
kun i ringe Grad besværes af en svag Klorlugt.
Det er bekjendt nok, at Staalet lader sig blødgjøre ved at glødes og atter
lader sig hærde ved forskjellige Midler. I Staalstikkeriet benytter man nu disse
*) Staal er Jern, der er kemisk forenet med en vis Del Kulstof. Dryppes en Draabe Syre
paa blankt Staal, fremkommer der en sort Plet: Syren har kun angrebet Metallet, ikke
Kullet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
