Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kobberstik- og Staalstikkunsten - Staalstikkunsten - Trykningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egenskaber saaledes, at der ætses i det bløde Metal, og at der trykkes med
den paany hærdede Plade. Herved er det blevet muligt direkte at mang-
foldiggøre selve Pladen, en Methode, som dog kun lader sig anvende paa
Plader, der ikke ere over en vis Størrelse, og selv da ikke egner sig for
egentlige Billedværker, men derimod til Trykning af Papirpenge o. s. v. Man
lægger en blødgjort og ugraveret tom Staalplade paa den stukne og hærdede,
og lader dem begge under et meget stærkt Tryk gaa imellem et Par Valser,
eller’ ogsaa bruger man slet ikke den blødgjorte Plade, men lader i det Sted
den øverste af Valserne være af blødgjort Staal: man vil da — enten paa
Pladen eller paa Valsen — faa et ophøjet Aftryk, der hærdes og nu altsaa
er i Stand til — ved atter at bringes til at virke paa blødgjort Staal — at
fremstille en Plade, der har en aldeles skuffende Lighed med de.n første stukne,
og som, saasnart den er hærdet, kan benyttes til Trykning ligesom denne.
Der er endnu en Methode, S id ero g rafi, som forøvrigt af Opfinderne
blev holdt indhyllet i et hemmelighedsfuldt Slør; den bestod i, at »en yderst
fin og letmodtagelig Masse« i blød Tilstand bliver lagt paa den stukne Staal-
plade, hvis fineste Linier den omhyggeligt optager; derefter benyttes den
styrknede Masse til ad galvanoplastisk Vej at fremstille en Kobberplade som
Tvillingsøster til Staalpladen.
Trykningen. Naar man vil tage Aftryk af den færdige Plade, sker det
ganske paa samme Maade, ligegyldigt om det er en Kobber- eller en Staal-
plade. Farven, der benyttes, er i det Væsenlige sammensat ligesom Bog-
trykkersværten, kun er den blødere. Den indgnides omhyggeligt i alle For-
dybninger i Pladen ved Hjælp af en Klud, det Overflødige tørres med For-,
sigtighed bort med en anden Klud, og Pladen poleres derpaa let med Kridt;
den sidste og bedste Polering sker dog med den flade Haand, og øvede Tryk-
kere forstaa at udføre denne Del af Arbejdet saa godt, at de ere i Stand til
»at trykke med Tone«, det vil sige, at lade en Antydning af Sværte blive
tilbage paa Pladen, saaat Billedet derved vinder i Fyldighed og Varme. Naar
Pladens Gravyre overalt er fyldt med Trykfarven, bliver den lagt paa Pres-
sens »Løbebrædt« og ovenpaa Pladen det let fugtede Papir, atter derover to
til tre Lag Uldklæder; ved at dreje Valserne føres det Hele igjennem Pressen,
Klæderne løftes, og langsomt og forsigtigt borttages Aftrykket fra Pladen.
Aftrykket er nu færdigt, og Indsværtningen foretages paany. Farven modtages
lettere paa Pla^n og afgives atter med større Lethed til Papiret, naar Be-
handlingen fort^aar ved Varmens Hjælp; derfor blive alle gode Kobber- og
Staalstik »trykkede varmt«, hvorved forstaas, at Pladen, medens den indsværtes,
bliver lagt paa en Rist eller en Jernkasse med svag Kulild.
Af Trykkerens Duelighed og Akkuratesse afhænger for største Del Af-
trykkets Godhed. Under en ujevn Afviskning, her stærk og der svag, taber
Billedet sin Holdning og Skjønhed.
Den oprindelige Kobber- og Staalstikpresse var endnu mere simpel i
sin Konstruktion end den gamle Bogtrykkerpresse; i den senere Tid har man
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
