- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
4

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beundringsværdig Flid. Men denne Samfærdsel havde ikke denne sædelige
Betydning, som de kosmopolitiske Forhold i vore Dage have vundet. Det er
med Rette sagt om disse Veje, at de vare ikke Pulsaarer, som foryngede
hele Legemet og opvarmede selv de yderste Lemmer ved friskt pulserende
Blod; de kom ikke fra et Hjerte, de gik kun til Maven.

Rom var Alt, hele det øvrige Land kun Agre, hvoraf dette levede, og
ikke en Familie, for hvilket Rom sørgede eller arbejdede. Følgen blev ogsaa,
at dets Kultur tabte sin Indflydelse, samtidigt med at dets Magt svandt.
Saa lidet glædelige Forholdene end vare til Midtpunktet under det romerske
Herredømme, saa fandtes der dog imidlertid et Fælledspunkt, igjennem hvilket
Forestillinger, Planer og Handlinger kom til almindelig Kundskab og bleve
bedømte fra et fælleds Stade. Og heri laa der en overordentlig Fordel, som
man kun kunde opnaa ved at underordne det Særlige under en almen Ide.
Var denne Ide ikke i Tidernes Løb udartet, vilde den kunne have frembragt
noget Blivende; men nu faldt det fra hinanden, da det verdslige, usædelige
Baand ikke mere formaaede at sammenknytte det, og de enkelte Dele vogtede
sig vel for en ny Sammenføjning. Intet af de senere Riger, hverken Karl
den Stores eller Arabernes, kunde fremkalde et saadant Liv i Samfærdselen,
som det romerske frembragte. De store Folkevandringer bevirkede vel
betydelige Blandinger; men deres Tendens var revolutionær, og, en Gang sket,
gjentoges de ikke oftere og kunde saaledes ikke vække noget nyt Liv. Og
Grunden hertil laa i, at Forestillingen om at tilhøre en stor Statsorganisme
var forsvunden sporløst med de gamle Romere.

De forskjellige Nationaliteter bleve rigtignok for en Tid forenede i
større Riger, men der var ikke nogen højere Ide, der satte sit Stempel paa
en saadan Forening. Tvertimod var hele den indre Organisation, Byer,
Korporationer, Adel o. s. v. langt mere anlagt paa at afsondre Kreds for Kreds
fra hverandre, at erhverve sig særlige Ejendommeligheder, særlige Monopoler
og Rettigheder, fremfor alle Ting at befæste sin Tryghedsfølelse, men
samtidigt hermed ogsaa at indskrænke Synskredsen. Dette var jo unægteligt godt
nok paa Tider, hvor den nye Samfundsbygning fra Grunden af begyndte at
rejse sig af den herskende Forvirring, men blev tvertimod til hæmmende og
hindrende Skranker, da Samfundsforholdene først vare blevne ordnede, og det
saaledes ikke længere behøvedes. Desuagtet bibeholdt det under de vidt
forandrede Forhold sine Krav, og endnu den Dag i Dag støde vi kun altfor ofte
Panden herimod.

Man har ingen historisk Undersøgelse nødig for at forklare sig, at der
f. Ex. i Tyskland til for ganske nylig fandtes mere end 120 forskjellige Fodmaal;
vi behøve her blot at erindre om det gamle tyske Riges Dage, da hver eneste
Stad ansaa sig betydningsfuld nok til at have sit eget Alenmaal, ligesaavel
som dens Nabo. Saadanne Exempler foreligge i stor Mængde. Paa den Tid,
da man ordnede sig saaledes, medførte Saadant ikke noget synderligt Besvær;
man havde bestandigt Tid nok og kunde jo i værste Fald, om det behøvedes,
foretage en Reduktion paa Fingrene. At det forholdt sig ligesaadan med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free