Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Sproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
SPROGET.
üdraab, at Mennesket betegner Forandringer i sin Stemning, og de
forskjel-lige Udraabsord Ah! oh! uh! o. s.v., der have stor Lighed med hverandre i
alle Sprog, have muligvis været den første Begyndelse til dem alle. Endnu
den Dag i Dag ere mange af de Sprog, som tales af Indianerne i Sydamerikas
Urskove, ikke stort bedre end Fuglenes Skrig, skjøndt de allerede betegne de
Gjenstande, der høre til deres første Fornødenheder, med særlige Navne.
Disse faste Benævnelser strække sig naturligvis kun til saadanne Gjenstande,
der kunne opfattes af Sandserne og ere bogstavelig talt endnu Naturlyde, for
saa vidt som de nemlig ved Lyden skulle minde om en eller anden betegnende
Egenskab hos vedkommende Gjenstand (Onomatopoieteka). Saadanne Ord
findes jo iøvrigt i alle, selv de mest uddannede Sprog.
I Sprogenes første Begyndelse savnes de abstrakte Begreber; derimod
udviklei’ der sig en stor Mangfoldighed i Benævnelsen af utallige
Naturfrem-bringelser. Iagttagelsen er endnu ikke bleven saa skjærpet, at de enkelte
Fremtoninger sammenfattes under almindelige Slægtnavne. Alt, hvad der
synes at være noget afsluttet for sig eller at have en særlig Anvendelse, faar
derfor ogsaa sit særlige Navn. Hos Grønlænderne have Dyrene saaledes
for-skjellige Navne efter deres Alder og Kjøn. En Sælhund, der er et Aar
gammel, kaldes anderledes end en toaarig Sæl. For Husdyrenes Vedkommende
har denne Ejendommelighed som bekjendt vedligeholdt sig i mange Sprog. En
vis Rigdom hos Sproget kan saaledes være Tegn paa en vis Fattigdom i
Tanken.
Hos Indios da matto ere Substantiverne kjønsløse; de have blot to
Former: Nominativ og endnu en Kasus, som gjør Tjeneste for alle de øvrige.
Flertallet antydes ved Tilføjelse af Ordet ur uku (flere). Verberne,
Tidsordene, svare slet ikke til deres Navn. Ligesom Mennesket paa dette Trin
af sin Udvikling ikke sætter nogen Pris paa Tiden, savner det ogsaa
Formerne til at skjelne mellem det Forbigangne og det Tilkommende; det lever
kun i det Nærværende, og til at betegne dette er et Infinitiv, i det højeste
ogsaa et Particip, mere end nok. Tallene fra 1 til 4 betegnes med særlige
Ord: saa meget er han i Stand til at huske, men Alt, hvad der er over 4,
kaldes simpelthen meget. Australboerne have dog et større Forraad af Ord:
Verberne anvendes mere, og Substantiverne vise Spor til Bøjning.
Grønlænderne staa paa et Trin højere i saa Henseende. Deres Sprog er, som nys
omtalt, meget rigt paa Ord; for hver særligt Slags Arbejde have de allerede
særlige Navne. De have Regler, hvorefter Ordenes Betydning vexler ved, at
der føjes Stavelser til enten foran eller bagved. Det grønlandske Sprog er
fremdeles mærkværdigt ved, at Ordene faa en helt forskjellig Betydning
eftersom der lægges Betoning paa den ene eller paa den anden af Stavelserne.
Visse Gestus og Bevægelser af Øjnene udgjøre en Del af Sproget, der altsaa
paa en Maade fra at være fonetisk bliver et plastisk Sprog. Abstrakte
Begreber udtrykkes ved særlige Ord. Vandet kaldes saaledes »det Bløde«,
Stenen »den store Haardhed«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
