Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Religionen som Faktor i Statsudviklingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
RELIGIONEN SOM FAKTOR I STATSUDVIKLINGEN.
kunsten sig, og det var navnligt gamle Mænd og Kvinder, som hengave sig
til denne Haandtering. Hos de lavere staaende Folkeslag havde Manden
udspillet sin Rolle, naar han ikke længere var i Stand til at skaffe sig sit Livs
Ophold; han blev besværlig, naar han behøvede Understøttelse, og Kvinden
kunde ikke bevare sin Indflydelse, naar hun ikke længere var i Besiddelse af
Ungdom K Styrke eller Skjønhed. Da det nu var saa let at opvække Frygt
for uforklarlige Naturbegivenheder, kan man ikke undre sig over at dette
Middel anvendtes for at bevare den Indflydelse, der ellers vilde tabe sig.
Saaledes opstod Trolddom, Besværgelser, Hexeri: der udbredtes et
hemmelighedsfuldt Slør over Bedrageriet. Det er næsten utroligt, hvilke
besynderlige Midler man anvendte i denne Hensigt: Forvridninger af Ansigtet,
mærkværdige Fagter, Fremsigelse af Bønner, Sang, men fremfor Alt Dands
vare de almindeligst benyttede af disse Midler.
De sydamerikanske Stammers, Eskimoernes, Lappernes, Tungusernes
og alle de mongolske Hyrdefolks Religioner ere i deres inderste Væsen
beregnede paa at indjage Skræk, og de opretholdes kun ved Hjælp at de
ynkeligste Kunstgreb af de privilegerede Præster. Disse Religioner ere den
væsenligste Hindring for Folkenes Udvikling.
Selv der, hvor Religionen har udviklet sig paa et ædlere Grundlag,
viste det sig, hvor skadelig den Indflydelse var, som udøvedes af det talrige
Præsteskab, der fandt det overensstemmende med sin Interesse — hvor det
ikke selv kunde komme i Besiddelse af den højeste Magt — at gjøre fælleds
Sag med de Regerende for at undertrykke og udsuge Folket.
De aktive Folk indtoge strax en friere Stilling overfor Naturen:
Iagttagelsen af Naturbegivenhederne blev skarpere og skarpere, og Bestræbelserne
for at udforske Aarsagen til dem gjaldt baade. de gavnlige og de skadelige
Fremtoninger. Disses Virkninger maatte svækkes eller helt ophæves, medens
hines maatte benyttes paa bedste Maade. Forandringerne i den omgivende
Natur fik snart en ganske anderledes stor Betydning, end de havde havt for
Hyrdefolkene og for Agerdyrkerne; det varede ikke saa længe, inden man kom
til Erkjeudelse af deres Lovbundethed og indre Sammenhæng, om det end
varede længe, inden man formaaede at udgranske deres allerførste Aarsager.
Man tænkte sig dem først som rene Personligheder i Form af gunstig eller
ugunstig stemte Guddomme, og paa denne Maade forøgedes Gudernes Antal
efterhaanden, som man iagttog flere Naturbegivenheder. Ved at skjænke disse
Guddomme Gaver af Jordens Frugter, Jagt- eller Fiskeriudbyttet o. s. v. søgte
man at stemme dem mildere eller at vinde dem for sig, og paa denne Maade
opstod Skikken at bringe Ofre. Guderne dyrkedes i visse Afbildninger eller
i visse Naturgjenstande, f. Ex. Træer, Kilder, Bjerge, Floder, Ild o. s. v.,
indtil man byggede særlige Templer over deres Afbildninger og indrettede
bestemte Dele af Boligerne som helligede dem.
Paa denne Maade blev hele Naturen tilsidst personificeret og Gjenstand
for religiøse Forestillinger og Skikke, og derved aabnedes der ogsaa en vid
Mark for det aandelige Livs Udvikling. Derved, at Begreberne bleve klarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
