- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
53

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Middelhavets Kyster - Kristendommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIDDELHAVETS KYSTER KRISTENDOMMEN. 53

kjendt ved sine fysiologiske Opdagelser, og Ptolemæus, der anstillede
Undersøgelser med Hensyn til Lysbrydningen.

Rom var en erobrende Magt. Det berigede Idekredsen med Erfaringer,
men savnede den stille, befrugtende Kraft. Romerne udførte paa en Maade
Forarbejderne til ethvert Slags Forskning, men forstode ikke selv at drage
Nytte i saa Henseende af det righoldige Materiale, de samlede. Vi have
derimod allerede ovenfor omtalt, at den romerske Karakter gjorde sig gjældende
paa en mærkværdig Maade i alle offenlige Anliggender. Strabos og
Ptolemæus’ Værker give os en Forestilling om, hvor udbredte de geografiske
Kundskaber vare. Den romerske Ungdom tilbragte lang Tid paa Rejser i
Provindserne, i Grækenland eller ved Hæren, og Nødvendigheden af hurtigt
at kunne samle Soldaterne i hvilkensomhelst Del af det vidtstrakte Rige
foranledigede Anlæget af dette storartede Vejsystem, der vækker den
højeste Grad af Beundring selv i vort Aarhundrede med alle dets Jernbaner
og Tunneler. Folkeslagene kom bestandigt i nærmere Berøring med
hverandre, de forskjelligste Nationaliteter dannede et Hele, der blev holdt sammen
ved Magtens Baand. Men hvor mangfoldige Berøringspunkterne end vare,
hvor godt Samfærdselsmidlerne end bleve uddannede, fandtes der dog ikke
nogen Følelse af Fælledsskab eller Enhed.

Det var Kristendommen forbeholdt at lære Menneskene at betragte
hverandre som ligeberettigede Medlemmer af en eneste stor Familie.

Kristendomme!). Naar denne Tanke om Menneskeheden som et eneste
sammenhængende Hele ikke kunde gjøre sig gjældende strax men kun meget
langsomt, laa Aarsagen hertil i de ulykkelige Partistridigheder, som opstode,
da Byzantium ophøjedes til Kejserrigets Hovedstad, og den kristne Tro blev
en Statsreligion. Her er ikke Stedet til at vise, hvilke Storme
Kristendommen maatte udstaa dels for at forsvare sig imod ydre Fjender, dels for at
komme igjennem alle de Forviklinger, der opstode ved Fanatikeres og
Politikeres forenede Anstrengelser. Men hvor skarpt Partierne end kom til at
staa overfor hverandre, kunne vi dog ikke nægte, at endog denne Strid paa
Aandens Omraade har havt en rigtignok langsomt virkende, men derfor ikke
mindre betydelig og velgjørende Indflydelse.

Individernes Ligeberettigelse, saaledes som Kristendommen hævder den,
er den nye Tids Hjørnesten. Den Enkelte bliver mere uafhængig af de
politiske Begivenheder, og hele hans Tænke- og Handlemaade vinder i
Betydning ved at være bygget paa hans egen Villie og Kraft og ikke længere at
kunne bestemmes af ydre Hændelser. Mennesket finder lidt efter lidt tilbage
til den rolige Forsknings Vej, der har været ganske skjult af Ruinerne af den
gamle Tids Dannelse.

Levningerne af den græske Dannelse vedligeholdt sig navnlig hos
Araberne, og deres Tanker lededes derved tilbage til den gamle Filosofis
Skatte og Systemer. * De boede jo i Nærheden af den store Handelslinie og
stode i livlig Forbindelse med det gamle Kulturrige Ægypten, som 2200 Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free