Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
KRISTENDOMMEN.
f. Kr. var blevet omstyrtet af den aramæiske Hyksosstamme, og derved
havde det frisindede, oprindelige Hyrdefolk faaet en fortræffelig Lejlighed til
at uddanne sine gode Anlæg. De fik Del i den græske Literatur ved Hjælp
af Syrierne, og arabiske Læger uddannede sig ved Nestorianernes medicinske
Skole i Edessa. Sandsynligvis er det ogsaa i Edessa, at den
naturvidenskabelige Retning er bleven udviklet, dei’ gjorde Araberne til Grundlæggere af
de fysiske Videnskaber. Det var dem, der først gjorde gjældende, at
det videnskabelige Experiment burde være Prøvestenen og Udgangspunktet for
den paagjældende Videnskabs Antagelser, og derved antydede de den Vej,
som Naturforskningen endnu følger.
Hvis vi ikke frygtede for, at det skulde føre os for vidt, vilde vi være
i Stand til at opregne en stor Del fremragende Navne og en Mængde
epoke-gjørende Opdagelser, der lagde Grunden til en ny Videnskab, Kemien. I
Indledningen til tredie Bind, der giver en kort Oversigt over Fysikens Historie,
og til femte Bind, der giver en sammenfattet Fremstilling af Kemiens Historie,
vil dette Emne blive omtalt en lille Smule mere udførligt.
Paa samme Maade som det var Araberne,’ der tilegnede sig den
ægyptiske og senere, i endnu højere Grad, den græske Dannelse, var det ogsaa dem,
der gjorde Orienten og, længere hen i Tiden, ogsaa Italien og Spanien bekjendte
med Indernes Videnskaber. Ved deres udbredte Handel blev det indiske
Talsystem bekjendt; dette blev et af de væsenligste Hjælpemidler for den
mathe-matiske Videnskab.
Saaledes fik Kulturen et nyt Opsving ved Middelhavets Kyster, og
herfra udbredte den sig videre til Spanien, Portugal og Frankrig, der bleve
berigede med pragtfulde Bygningsværker, Veje og Bade, takket være romerske
Legioner og Kolonister; Kulturens Goder trængte frem ogsaa til det indre
Europa, navnlig til Germanien.
Germanerne, en fra Asien indvandret Folkestamme, maa antages at
have staaet paa samme Udviklingstrin som vor Tids Tscherkesser, dengang
da de ved ydre Indflydelser forberedtes til at modtage Kulturen. Romernes
udmærkede Krigsførelse fik let Bugt med de halvvilde Stammer, og deres
kloge Statskunst forstod at hindre fælleds Optræden af de undertrykte
Folkeslag; men, da de langt om længe vare komne til Bevidsthed om deres
uanvendte Kræfter, rejste de sig, afkastede Aaget og trængte frem over Alperne
for at give det romerske Rige Naadestødet. Det styrtede Riges Kultur gik
dog ikke til Grunde: den kom til at have en overordentlig Indflydelse paa
Sejrherrernes hele Tænke- og Levevis og til at forberede dem til at modtage
Kristendommen.
Af Verdensbegivenheder, der have havt en særlig stor Betydning i
Kulturudviklingens Historie, maa dernæst nævnes Korstogene: Resterne af
den græske, ægyptiske og lilleasiatiske Kultur mødtes, Korsfarerne kom i
nærmere Berøring med den arabiske Kulturs levende Rigdomme, og
Følelses-og Forstandslivet udviklede sig som en ligefrem Følge héraf med fornyet Kraft,
og Virkningerne heraf kunne vi spore saavel i Trubadurernes Sange som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
