Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - De første Lokomotiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
JERNBANER. DE FØRSTE LOKOMOTIVER.
I 1776 fandt Englænderen Benj. Curr paa at forsyne de hidtil
anvendte flade Skinner med en ydre opstaaende Kant for at holde Vognene paa
Sporet; men da denne Form bidrog til at samle Sand, Smaasten o. s. v. paa
Skinnerne, hvorved Modstanden mod Bevægelse, ligesom Faren for at
Vognene løb ud af Sporene forøgedes, gik man over til at benytte Skinner,
der foroven vare flade, lidt afrundede, medens Hjulene forsynedes med en
paa den indvendige Side fremstaaende Kant. Men det Materiale, Støbejern,
som man hidtil havde anvendt til Fabrikation af Skinner, viste sig snart at være
mindre heldigt; det blev hurtigt opslidt eller dog skjørt, og Skinnerne sprang,
hvorfor man en Tidlang vendte tilbage til det oprindelige Materiale,
Smedejern, indtil det i 1820 lykkedes Englænderen John Berkinshau at udvalse
Skinner af en hensigtsmæssig Form og en for Datiden betydelig Længde (15’);
og, da man allerede noget tidligere var begyndt at erstatte de tidligere
anvendte Længdeunderlag under Skinnerne med Tværunderlag, var man
kommen ind paa den Vej, der omsider efter mangehaande Forbedringer og
Forandringer i Skinnernes Form, Befæstelse o. s. v. har ført til den i Nutiden
anvendte Konstruktion for Jernbanernes Overbygning, hvoraf der senere vil
findes en kort Beskrivelse.
Til Bevæg kraft paa Jernbanerne havde man hidtil benyttet
Hestekraft, og Resultatet var ej heller saa ringe, da en Hest kunde trække ligesaa
meget paa Banen og tilmed hurtigere end 10 Heste paa en almindelig Vej.
Men efter at Watt havde opfundet Dampmaskinen og man havde set den
overordentlige Kraft, den kunde udvikle, forsøgtes det overalt at indrette den
til at kunne trække Vognene paa Jernbanerne, og i 1805 lykkedes det
virkeligt ogsaa Evans i Amerika og Trevethik og Vivian i England at
fremstille den første Lokomotiv-Maskine, som -dog ikke havde en saadan
Konstruktion og Kraft, at den kunde benyttes til Transport paa Banerne og afløse
Hestekraften, der endnu anvendtes paa den første større Jernbane, der i 1825
var aabnet mellem Stockton og Darlington. Og ved dette Forsøg blev man
da foreløbigt staaende, idet saavel de nævnte Opfindere som alle andre
Ingeniører nærede den fejlagtige Anskuelse, at Hjulenes Friktion eller Rivning
mod de glatte Skinner ikke vilde være stor nok, men at Hjulene, i Stedet
for at rulle fremad og føre Maskine og Vogne med, vilde glide paa Skinnerne,
drejende sig om deres Axler og altsaa ikke flytte Maskinen af Stedet.
Først flere Aar efter lykkedes det den Mand, der sikkerligen fremfor
alle Andre har udrettet mest for Jernbanevæsenets Udvikling, nemlig G eorge
Stephenson, at løse den Opgave at konstruere et Lokomotiv, der var
kraftigt nok til med betydelig Hurtighed at trække et større Antal belæssede
Vogne, ikke blot paa en vandret, men ogsaa paa en stigende Bane. G.
Stephenson, Søn af en fattig Fyrbøder i et Kulværk ved Newcastle, blev født
1781; hans mærkelige Levnetsløb vil findes paa et andet Sted i dette Værk;
hans største Opfindelse, Lokomotivet, er nærmere beskrevet. Allerede i 1815
havde han fabrikeret en Maskine og sat den i Gang paa en Kulmine-Bane
ved Newcastle, men den bevægede sig kun langsomt, havde ikke nogen
be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
