Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - De første Lokomotiver - Jernbanevogne m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FØRSTE LOKOMOTIVER. JERNBANEVOGNE.
77
tydelig Kraft og vilde derfor ikke egne sig til paa større Baner at trække
Tog til Persontransport, hvortil man allerede den Gang forlangte en temmelig
stor Hastighed. Imidlertid havde han derved faaet et Bevis for, at Opgaven
kunde løses; da Bestyrelsen for den ovennævnte Stockton-Darlington
Jernbane i 1829 udsatte en Pris paa 9000 Kroner for et Lokomotiv, der med en
Hastighed af c. 2U2 Mil i Timen skulde kunne trække 3 Gange sin egen Vægt,
meldte han sig som Konkurrent, og ved Prøven mellem hans Lokomotiv,
»Raketten«, og to andre, vandt han en glimrende Sejr, idet det med en Hastighed
af 3—5 Mil i Timen trak en Vægt 5 Gange saa stor som dets egen. Det
Nye og Geniale i Stephensons Maskine, der var konstrueret efter samme
Principer, som endnu følges, bestod da navnlig deri, at han ved en særegen
Konstruktion af Kjedlen blev istand til at udvikle en overordentlig Mængde Damp,
og at den stærke Varme, der paa den anden Side var nødvendig .til den store
Dampudvikling, opnaaedes ved et stærkt Træk i Skorstenen, frembragt ved
at lade Damp strømme ud i den. Vel har den nyere Tids Lokomotiver, der
formaa at føre langt tungere Tog frem med meget større Hastighed og op ad
meget stejlere Stigninger, en meget større Kraft, mange af Enkelthederne ere
forandrede, mange mindre Forbedringer ere tilføjede; men deres Konstruktion
er dog i Hovedsagen begrundet paa de to af Stephenson gjorte Opfindelser.
Fra den Dag, den 6te Oktober 1829, da »Raketten« med saa stort
Held trak Toget fra Stockton til Darlington, skriver sig Udviklingen af den
egentlige Jernbanetrafik, og meget hurtigt anlægges Jernbanelinier rundt om i
de tilstødende Lande; 1831 aabnes den første Lokomotiv-Bane i Østrig, 1835
i Belgien (Bruxelles—Malines), 1835 i Tyskland (Nürnberg—Fürth), 1835 i
Nordamerika og 1837 i Frankrig (Paris —St. Germain) o. s. v. Udgaaende
fra samme Punkt, G. Stephensons Lokomotiv-Bane, udviklede
Jernbane-Tek-niken sig dog noget afvigende i de forskjellige Lande.
Forinden vi, efter denne korte Oversigt over Jernbanernes første
Fremkomst og Udvikling, gaa over til at fremstille de enkelte Dele, hvoraf en
Jernbanelinie bestaar, af den Maade, hvorpaa Anlæget udføres, og af nogle
særlige Konstruktioner, der ere nødvendige til Banens Drift, skulle vi med et
Par Ord omtale
Jernbanevognene og Lokomotiverne, der ligesom alt det øvrige,
der staar i Forbindelse med Jernbanerne, i den nyere Tid har modtaget en
Udvikling og Forbedring, der stiller dem i en skarp Modsætning til dem, der
benyttedes paa de første Baner. Dette gjælder dog navnlig Jernbanevognene.
De oprindelige Personvogne (Waggons) vare snevre, ubekvemme, kun
beregnede for et ringe Antal Personer, og altid med 4 Hjul; efterhaanden ere
Vognene bievne større og større, for de første Klasser Rejsende udstyrede med
mere eller mindre Luxus, og deres Hovedform ogsaa indrettet efter
forskjellige Principer. Personvognene efter det engelske System ere smaa, paa 4
Hjul og i Reglen kun med 3 Kupéer, hvortil Adgangen til hver enkelt Kupé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
