Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbanevogne m. m. - Lokomotiver nutildags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNBANEVOGNE. GODSVOGNE SNEPLOVE. LOKOMOTIVER.
79
der draget Omsorg; paa de store Baner behøver man nu ikke med feberagtig
Hast at sluge sine Maaltider paa Stationerne i de knapt tilmaalte Ventetider,
men de kunne indtages under Farten i god Ro i særegne Spiseværelser. I
den Henseende staa ogsaa de amerikanske Baner særdeles højt, navnlig
Pa-cificbanen, hvor de af Pullmann konstruerede saakaldte Hotelvogne
allerede i længere Tid i stort Antal have været i Brug. En saadan Vogn, der
er c. 60’ lang, indeholder et helt lille Hotel med Salon, Sovekamre, Kjøkken
o. s. v. og kan lejes af et sluttet Selskab for en hel Rejse. Endnu mere
luxuriøst ere de fyrstelige G al avogne indrettede; saaledes bestod det
tidligere kejserlige franske Hoftræn af 11 Vogne, indbyrdes forenede ved Broer,
og indrettede og fuldt møblerede som Salon, Spise- og Soveværelser,
Arbejdsrum, Værelser for Tjenerskabet, Kjøkken o. s. v.
Af Godsvogne haves en Mængde forskjellige Former, indrettede efter
de Varer, der skulle transporteres paa dem, men hvis Konstruktion iøvrigt
ikke frembyder noget af særegen Interesse; kun et Slags Vogue eller
Apparater, henhørende til det rullende Materiel, skulle vi endnu nævne, nemlig
Sneplovene. Paa de Baner, hvor man er særlig udsat for at se Driften
standset ved Snelag, har man anvendt særegne, senere omtalte Konstruktioner
for at beskytte Banen paa de mest udsatte Steder mod at begraves af Sneen;
men for at kunne bringe et Tog frem gjennem et mindre Lag Sne har man
med meer eller mindre Held konstrueret en Plov, der spændes foran
Lokomotivet og ved sin skarpt fremstaaende Spids skyder Sneen tilside.
Lokomotivernes Konstruktion er vel endnu den Dag idag begrundet,
som allerede tidligere nævnt, paa de to af G. Stephenson i 1829 gjorte
Opfindelser, men de have i Aarenes Løb modtaget en betydelig Mængde
Forandringer og Forbedringer, ikke blot i det Ydre, men navnlig med Hensyn til
Størrelse og Vægt og, hvad dermed følger, den Kraft, som de kunne udvikle,
og den Hurtighed, hvormed de kunne føre Toget frem. G. Stephensons
Lokomotiv havde 4 Hjul, vejede kun 8000 Pund og kunde trække c. 40,000 Pund
med noget over 3 Mils Fart; men allerede i 1835 konstruerede man
Lokomotiver paa 14,000 Punds Vægt, der 10 Aar senere steg til 60,000 Pund, og i
Nutiden har man sande Uhyrer af Lokomotiver paa 140,000 Pund. Dette er
dog de saakaldte Tender-Lokomotiver; det er naturligvis nødvendigt, at
Maskinen medfører en betydelig Mængde Vand og Brændsel, og efter den
Maade, hvorpaa denne Forsyning er anbragt, har man to Slags Lokomotiver,
nemlig Lokomotiv med Tender, hvor Vandet og Brændslet ere anbragte paa
en særegen Vogn, der følger umiddelbart efter Lokomotivet, og
Tender-Lokomotivet, hvor de ere anbragte paa samme Underlag eller Hjul som Maskinen;
det største Lokomotiv til Godstransport vejer uden Tender c. 100,000 Pund;
til Persontog benyttes Lokomotiv med en Vægt, der sjeldent overstiger
60,000 Pund.
De kraftigste Maskiner benyttes til Godstogene; de kunne udvikle en
Kraft, der kan sættes lig 200—350 Hestes Kraft, og kunne paa en jevn Bane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
