Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Lokomotiver nutildags - Jernbaneliniernes Udstikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOKOMOTIVER. JERNBANELINIERNES UDSTIKNING.
81
hvilkensomhelst Højde, uafhængig af Kjedlens Beliggenhed. Lokomotivet fik
derved en Form, som er vist i Fig. 44, der forestiller et Lokomotiv med
Tender til Iltog; det har 6 Hjul, hvoraf 2 store Drivhjul bag Kjedlen.
Hurtigheden, man opnaaede med disse Maskiner, er betydelig; medens
man med Godstog sjeldent gaar til en større Hastighed end 3—3V2 Mil i
Timen, saa løber et Iltog med indtil 15 Vogne med Lethed 6—8 Mil, og med
færre Vogne kan det naa indtil 12 Mil. Paa Grund af Standsningerne paa
Stationerne bliver Hurtigheden i Gjennemsnit dog sjeldent større end 7—8
Mil i Timen.
Uagtet den” betydelige Hurtighed, hvormed Togene nu føres frem, er
Antallet af de Ulykkestilfælde, der finde Sted ved Kjørslen paa Jernbanerne,
dog forholdsvis meget ringe, takket være dels den nøjagtige Bevogtning af
Banerne ved et talrigt Opsynspersonale, dels det fuldstændige Signalsystem,
der gjør det muligt itide at underrette Toget, medens det er i Bevægelse om
en eller anden Uorden paa Banen, dels den elektriske Telegraf, der sætter
Stationerne i Forbindelse med hverandre og altsaa gjør det muligt at hindre
et Togs Afgang fra den nærmeste Station; uden den elektriske Telegraf vilde
en sikker og navnlig en meget stærk Benyttelse af Banerne næsten være
umulig.
Som Bevis paa, hvor ringe Fare der er for de Rejsende paa Jernbanerne,
skal anføres følgende Tal: Paa de preussiske Baner er der i de 4 Aar 1868
og 69, 1872 og 73 befordret ialt c. 304^2 Miil. Rejsende, og uden egen Skyld
eller ved egen Uforsigtighed er der i samme Tidsrum dræbt 30 (3 -j- 27) og
saaret 205 (148 + 57) Rejsende, det vil sige, der er altsaa dræbt en af
hver 10 Miil. Rejsende, og saaret en af omtrent hver IV2 Mili. Rejsende. —
Paa de danske Baner, — hvor Trafiken i Forhold til de fleste af Udlandets
Baner er mindre livlig og i Regelen er indskrænket til om Dagen —, er
Forholdet endnu bedre, idet der paa den kun falder 1 dræbt for næsten 17 Mili.
Rejsende og 1 saaret for 11 Mili. Rejsende. I England og navnlig i
Nordamerika er Forholdet derimod ikke saa heldigt. Banernes Embedsmænd og
Betjente ere selvfølgelig mere udsatte for Ulykkestilfælde end de Rejsende;
i de ovennævnte 4 Aar blev der paa de preussiske Baner under Togets Fart
eller under Forberedelserne dertil dræbt 798 og saaret 2144 Personer i
Banernes Tjeneste, dels uden dels ved egen Skyld, men der blev ogsaa i samme
Tidsrum kjørt ikke mindre end c. 40 Mili. Togmil, saaledes at der kom en
Funktionær tilskade for hver 12,000 Mil, Togene kjørte.
Efter denne Fremstilling af Jernbanernes- første Fremkomst og
Udvikling gaa vi over til en kort Beskrivelse af de enkelte Dele, hvoraf
Jernbanelinien bestaar, af den Maade, hvorpaa Anlæget udføres, og af de særlige
Konstruktioner, der ere nødvendige til Banernes Drift.
Jernbaneliniernes Idstikning. Naar Endepunkterne for en Jernbane ere
bestemte, er det en Selvfølge, at man ligesom for Landevejene helst vælger
den korteste Vej, den lige Linie, mellem disse Punkter, og i et fladt, jevnt,
Opfindelsernes Bog. II. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
