Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbanens Underbygning - Broer og Viadukter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BROER OG VIADUKTER.
kun hvor Dæmningen lægges over Mosebund med stor Dybde, hvori
Opfyldningen synker ned, kan Arbejdet blive betydeligt, Bekostningen ikke ringe.
Saalænge Banen gaar gjennem et nogenlunde jevnt Terræn, giver den
ikke Anledning til store Anlæg; thi til de nævnte Gjennemskjæringer og
Dæmninger vil der i Hovedsagen endnu kun være at føje Gjennemløb for de
mindre Vandløb, der kunne anlægges i Form af Rør (af Ler eller Jern), eller
som »Stenkister« eller som Broer, der atter kunne være hvælvede, udførte
af Murværk eller med murede Piller med et Overdække af Jernbjælker og
Planker eller, men dog sjeldent, af Træ. Først naar Terrænet bliver meget
ujevnt eller gjennemskaaret af store Floder, nødsages man til at udføre mere
storartede Arbejder, og af disse skulle vi da først omtale:
Broer og Hadukter. Hvor Banelinien gaar over dybe, smalle, men dog
tørre Dale eller langstrakte Lavninger i Terrænet, benytter man Viadukter
i Stedet for Dæmninger, men dog først naar Dæmningen vil blive kostbarere
paa Grund af sin Højde, eller naar en Dæmning vil kunne foranledige farlige
Oversvømmelser i Lavningen. Viadukter benyttes tillige meget hyppigt i et
andet Tilfælde, nemlig hvor Banen overskjærer Landeveje; man søgte da j
tidligere Tider saavidt muligt at lade Overskjæringen ske paa et saadant Sted,
hvor Banen og Vejen kunde lægges i samme Højde; men med disse
Niveau-overkjørsler følger den Ulempe, at, da Banen maa spærres hver Gang et
Tog skal passere, saa opstaar der idelige Standsninger for den almindelige
Færdsel, ligesom der let kan indtræffe Ulykkestilfælde; endelig nødvendiggjør
den en Bevogtning, altsaa en stadig Udgift, og af disse Grunde har man i
den nyere Tid som Regel foretrukket strax at udrede den større Bekostning,
der medgaar til at føre Vejen paa en Viadukt over Banen, eller omvendt
Banen over Vejen; man søger derfor helst at ordne det saaledes, at Banen
skjærer Vejen ved en dyb Gjennemskjæring eller en høj Dæmning.
Viadukterne konstrueres iøvrigt ganske som Broer, og Beskrivelsen af dem kunne
vi altsaa slaa sammen med Beskrivelsen af Broer.
Paa enhver .Samfærdselslinie af nogenlunde Længde maa næsten altid
et eller andet Vandløb overskrides, og Bygning af Broer har derfor ogsaa
lige fra Oldtiden været et meget hyppigt udført Arbejde. Men Broerne
frem-træde under de mangfoldigste Former, ligefra den Naturbro, der dannes ved
at kaste et fældet Træ over Vandløbet eller Slugten, til de sindrige og
storartede Broer, Nutiden har seet fremstaa. Allerede for Aartusinder siden
byggede Kineserne, — der ogsaa tidligt forstode at bygge Stenbroer —,
kunstige Broer af Bambusrør, og i Japan brugte man, ligesom Nutidens vilde
Folkeslag i Amerika og Afrika, at spænde et Tov over brede Aabninger og
lade en Kurv med den Rejsende trække over langs Tovet. Men ogsaa solide
Broer opførtes i Oldtiden; Assyrerne byggede Pælebroer, og hvad Romerne
udførte i Retning af Brobygning, se vi et sikkert Vidnesbyrd om i de mange
Broer i Italien, Frankrig, Spanien o. s. v., som ere levnede fra den romerske
Tid, og som endnu ere i Brug. Araberne vare ligeledes kyndige i Brobygning,
men for alle Broer fra den og en langt senere Periode gjældei’ det som almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
