Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Mont-Cenis Tunnelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
TUNNELER.
Overgangen over Alperne i denne Egn gik i lang Tid, foruden ad flere
Fodstier og Rideveje, ad en Vej, anlagt af Marechal Catinat i 1693, indtil
Napoleon I i 1805 i den utrolig korte Tid af 3 Maaneder lod anlægge den
berømte, 4| Mil lange, fortrinlige Vej over Mont Genis (Fig. 38). Men
efterat Jernbanerne fra begge Sider vare naaede frem til Alperne,
tilfredsstillede denne Vej, hvortil der brugtes 10 Timer, ikke længere; man vilde
have en Jernbane; og i 1868 aabnedes ogsaa den nedenfor omtalte Bane over
Mont Genis, men uagtet dens sindrige Konstruktion kunde den ej heller
besørge den stedse voxende Trafik.
Hovedvanskeligheden ved Anlæget af en Tunnel her var en dobbelt; at
benytte Haandkraft vilde udskyde Tilendebringelsen af Udboringen i en
uoverskuelig Række af Aar, og at erstatte den ved Dampkraft var ugjørligt, da
Maskinen maatte stilles udenfor Tunnelen, hvorfor der maatte tages en anden
Kraft til Hjælp; dernæst frembød Ventilationen store Vanskeligheder, idet
man ikke her, hvor Tunnelen laa indtil 5000’ under Bjergets Overflade,
kunde benytte det almindelige Middel for at frembringe et Luftskifte, nemlig
at gaa ned fra Overfladen til Tunnelen med lodrette Gange eller Brønde.
Begge disse Vanskeligheder bleve overvundne ved et Forslag af
Franskmanden Sommeiller og Italienerne Grattoni og Grandis, der gik ud paa
at benytte komprimeret Luft, og Erfaringen har vist, hvor fortrinlig denne
Tanke var.
Efter omhyggelige Undersøgelser blev det bestemt at lægge Tunnelen
paa det smalleste Sted af Bjergkjæden mellem den italienske By Bardonnechia
og den savoyiske, nu franske By, Modane. I December 1857 begyndte Arbejdet
fra begge Sider og indtil 1863 blev der udboret ialt en Længde af 4948’, alt
ved Haandkraft; Maskinerne bleve derpaa tagne i Brug, og Arbejdet skred fra
nu af rask frem. Boremaskinen sattes i Bevægelse ved sammentrykket Luft;
Sammentrykningen skete ved at benytte det fra de ovenfor liggende Bjerge
tilstrømmende Vand, der med et uhyre Tryk (22,000 77) trykkede paa den
i store Beholdere udenfor Tunnelen indesluttede Luft, som derpaa gjennem
lange Rør førtes ind til Arbejdsstedet, hvor den udstrømmede med en
overordentlig Hurtighed (800’ i Sekundet) og satte selve Boreapparatet i Bevægelse;
dette havde 4—8 Mejsler, der hvert Minut fik c. 200 Slag, medens de
samtidigt drejedes lidt rundt. Maskinen arbejdede saa hurtigt, at der hver Dag
kunde bores c. 720 Huller af 3’ Dybde, og i omtrent 80 af disse Huller blev
der lagt en Sprængladning, saaledes at der hver Dag blev sprængt med
450—500 li Krudt; men det var ogsaa nødvendigt at arbejde hurtigt, thi til
Dannelsen af Tunnelen skulde der sprænges og bortføres c. 260 Mili. Kbfd.
Ventilationen tilvejebragtes ved at lade den komprimerede Luft strømme ud
ved Tunnelens Bund, hvorved den daarlige Luft dreves ud; men da dette
paa Grund af de mange Sprængninger viste sig at være utilstrækkeligt, blev
der tilføjet store Sugeapparater ved Indgangen. Under Sprængningen blev
Maskinen og Arbejderne trukne c. 100’ tilbage og dækkedes ved en stærk
Træblindering; den daglige Fremgang var 3—5’ fra hver Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
