Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Floder - Flodfarten i Tyskland før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
FLODFARTEN I TYSKLAND FØR OG NU.
Mange Hindringer maatte dog ogsaa her besejres, inden den ubændige
Naturkraft lod sig tøjle, og en hel Række af Sluser og Kanaler, af hvilke
Troll-hätta Kanalen maa fremhæves,’vidner her om Menneskesnillets Sejr.
Flodfarten i Tyskland før og nu. Tyskland blev først langt
senere opmærksom paa sit indre naturlige Farvand, endskjøndt dets vel
uddannede Vandsystem af sig selv henviser paa Flodfart og de enkelte Strømmes
Forening ved Kanaler. Ved deres Hovedretning fra Syd til Nord, og ved
Donau fra Vest til Øst blive de tyske Floder Verdenshandelsveje; de forene
det rige, dels agerdyrkende, dels industridrivende indre Land med Kysterne,
og gjennem disse med Landene paa den anden Side af Havet. Fra
Middelalderen indtil i vort Aarhundrede ble ve de slet ikke eller aldeles utilstækkeligt
forbedrede. Isærdeleshed var dette Tilfældet med de Floder, som vare fælleds
for flere Stater, tbi paa dem ansaa Ingen sig nødsaget til at anvende nogen
Bekostning. Først i vort Aarhundrede begyndte man at gjøre Vandvejene sejlbare
og at vedligeholde dem. Særskilte Traktater sluttedes, hvorved de Stater,
som havde Ejendomsret til Floden, forpligtede sig til, hver paa sit Omraade,
at vedligeholde Færdselsvejene, rense Farvandet fra Naturens Hindringer,
og ej tillade at Noget byggedes, som kunde være hemmende for Søfartens
Sikkerhed.
Den høje Flodtold og mange andre Afgifter hvilede tungt paa
Flodfarten. Saaledes fandtes der f. Ex. paa Rhinen fra Strassburg
til den hollandske Grændse 30 Toldstationer, paa Main mellem
Bam-berg og Frankfurt 33, paa Weser 19, og paa Elben ikke mindre end 35.
Allerede i det 18. Aarhundrede kaldte en Englænder Rhintold for en
Daar-skab af Tyskerne, og det var først den franske Republiks Sendebud, som
paa Kongressen i Rastadt 1798 fremkom, med den Fordring, at Søfarten paa
Rhinen skulde være fri, saavel for Tyskerne som for Franskmændene. Det
er denne Fordring og Freden i Luneville, det tyske Folk har at takke for
Rhinens Frihed, som de tyske Fyrsters Uvidenhed og Gjerrighed holdt
bunden. Farten paa Elben led til den seneste Tid af de overdrevne
Toldafgifter. Stadetolden faldt først for Englændernes Anstrengelse, ligesom
Øresundstolden for Amerikanernes. Ogsaa fremmed Indflydelse, Krimkrigen
og Freden i Paris 1856, har Tyskland at takke for Frigivningen af Farten
paa Donau.
Naar Samfærdslen befinder sig i en saadan trykket Tilstand, kan
man let tænke sig, at Skibene, ikke gjorde nogle videre Fremskridt i
Bygning og Indretning. Fragtfartøjerne paa Floderne vare slet byggede efter
elendige Mønstre, Passagerfartøjerne, ubekvemme, klodsede og brøstfældige.
Endnu leve vistnok mange, som mindes de elendige »Markedsskibe« paa
Rhinen; et saadant Fartøj, gaaende imellem Mainz og Kölln, behøvede til
Turen nedad 2, opad den mindst 3 hele Dage. Mellem Regensburg og Wien
gik endnu for etPar Aartier siden de saakaldte »Ordinairschiffe«, som behøvede
sex Dage for at naa til Wien. Rejsen opad gik sædvanlig ikke for sig, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
