Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Flodfarten i Tyskland før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLODFARTFN I TYSKLAND FØR OG NU. 203
Skipperne plejede at sælge deres Fartøjer i Wien. Men ligesom Lokomotivet
omskaber hele Samfærdselen til Lands, saaledes har Dampskibet, havt samme
Indvirkning paa Sø- og Flodfarten. Paa Rhinen optraadte det første
Dampskib 1818; Dampskibsfarten paa Donau udviklede sig dog først efter 1833;
Elben, Weser, Main og Mosel fulgte snart efter. Ogsaa paa de mindre
Floder opstod en livlig Trafik, og smaa Skruebaade gaa nu stadigt frem og
tilbage paa Elster ved Leipzig og paa Spree ved Berlin.
Hvor meget et godt Flodsystem letter Afsætningen af et Lands
Produkter, viser Bøhmen os, hvis Vandstrømme danne et naturligt Hele, da de
alle strømme til Elben. Negtes kan det dog ikke, at Flodfarten paa Moldau
og Elben begynder at aftage paa Grund af den lave Vandstand om
Sommeren, fremkaldt af den overhaandtagende Skovhugst. Alle større Floder i
Bøhmen have gjort Tjeneste ved Tømmerflaadning, og ikke lidt bidraget til
Afsætningen af de uundværlige Raaprodukter, som delvis, t. Ex. i det
sydvestlige Bøhmen, endnu hentes fra sande Urskove. En stor Del af
Trævarerne, som ikke finde Afsætning paa de bøhmiske Floder, føres paa den
4 Mil lange, af Granit byggede Schwarzenbergerkanal til Mühl, som falder ud
i Donau. Her samles Tømmeret til store Flaader, som gaa op ad Floden
til Linz, Wien, ja endog til Pest. Og hvilket broget Liv paa disse Floder!
Der sidde Landmænd, der benytte dem som billigt Rejsemiddel; der staar
et Skur af Brædder, i hvilket en Kjedel muntert koger over en luende
Ild, hist flagre Flaadeskippernes vadskede Klæder for Vinden. Paa disse
Flaader samler sig en hel lille Verden, som, styret af vældige Aarer,
langsomt bevæger sig op ad den majestætiske Flod.
I de senere Aar har man i Tyskland, uagtet Jernvejenes kolossale
Udvikling, begyndt at henvende en større Opmærksomhed paa Flodfarten.
I denne Henseende fortjener fortrinsvis at nævnes den i Berlin 1869 grundede
»Centralforening for Udvidelsen af den tyske Flod- og Kanalfart« (Præsident:
G. von Bunsen, Sekretær: Dr. Berghaus), som virker gjennem Flyveskrifter
og Forslag. Som et Bevis paa, i hvilken Grad Forbedringer i denne
Henseende ere nødvendige, anfører Kommissionen for Elbfartens Regulering, at,
som en Følge af Floddybets utilfredsstillende Tilstand, ere Fragterne saa
høje, at t. Ex. fra England til Hamborg, en Afstand af over 80 Mil, betales
ikke højere Fragt pr. Centner end paa Elben fra Magdeburg til Hamburg,
27 Miles Afstand, og det uagtet man i det første Tilfælde ved Siden af den
længere Afstand maa tage Risikoen paa Havet med i Betragtning.
Af Tysklands Floder have i Særdeleshed Elben og Donau i senere og.
seneste Tid været Gjenstand for omfattende Reguleringsarbejder. For at
give et Begreb om den store Skala, hvorefter disse Arbejder drives, og
tillige om de store Bekostninger, som ere forenede med slige Foretagender,
meddele vi her en Oversigt over Bekostningen ved Elbens Regulering. Under
Tiaarsperioden 1859—68 udbetalte Kyststaterne i rundt Tal 20 Millioner
Kroner, i Gjennemsnit 2 Millioner om Aaret, 11 Millioner Kroner til nye
Bygninger, samt 9 Millioner Kroner til Vedligeholdelse, hvori dog Bekostningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
