Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Kanaler i Sammenligning med andre Samfærdselsmidler - Kanalvæsenets Udvikling - Amerikanske Kanaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KANALVÆSNETS UDVIKLING. AMERIKANSKE KANALER.
211
England Frankrig Belgien Tyskland
Sogneveje 21,000 36,180 2,341 —
Landeveje 5,310 22,305 951 12,000
Sejlbare Floder 553 1,285 170 1,330
Kanaler 668 800 212 180
Jernbaner , 3,285 2,307 420 2,670
Kanalræsnets Udvikling, I de nyere Kulturstater har Kanalvæsnet
udviklet sig temmelig sent. Imedens Hollænderne og de norditalienske Republiker
allerede i Middelalderen byggede Kanaler, var det først i den nyere Tid, at
andre Folk begyndte dermed. Da t. Ex. i Spanien ved Karl V’s Tid et
hollandsk Aktieselskab tilbød at anlægge en Kanal fra Madrid til Lissabon,
afslog det kastilianske Raad Forslaget som en Dødssynd, »thi Gud vilde
have skabt Floderne Tajo og Manzanares sejlbare, hvis de havde egnet sig
til Søfart; at ville forbedre hans Værk var aabenbar Haan.« I andre Lande
havde man mere Begreb om Værdien af Kanalsystemer. I Frankrig anlagdes
»Canal du midi« 1666—1681 under Ludvig XIV, men først i det 18de
Aarhundrede begyndte man med Alvor at tage sig af Sagen. I Midten af samme
Aarhundrede fulgte England Exemplet, og med sin sædvanlige Kraft, saa at det
allerede i 1820 havde sejlbare Kanaler paa en Længde af 2,590 engelske Mil.
Storbritanniens betydeligste Kanal er den kaledoniske Kanal, som
gaar fra Firth of Moray, en Bugt af Nordsøen, til Loch Linnhe, hvis Vand
staar i Forbindelse med det atlantiske Hav. En Række af lange, smalle
Søer gaar i nordøstlig Retning gjennem Skotland, og behøver kun at forbindes
ved Kanaler for at danne den prægtigste Vandvej. Længden af den saaledes
fremkomne Kanal udgjør fra Inverness til Fort William 14 geogr. Mil, af
hvilke 9 falde paa Søerne og 5 paa Kanalerne. Kanalens Dybde, 17 Fod, er
vel betydelig, men dog ikke tilstrækkelig for store Fartøjer. Bygningen af
Kanalen, som kostede 22,600,000 Kroner, begyndte 1813 og var færdig 1830;
alligevel formaar det kolossale Værk knap at betale
Vedligeholdelsesomkostningerne.
Amerikanske Kanaler. Det amerikanske Kanalvæsen er egentlig hver
Stats private Sag; men efter Borgerkrigens Slutning begyndte man at behandle
det som et Nationalanliggende, med særligt Hensyn til Krigsforhold for med
den størst mulige Hurtighed at kunne tilvejeskaffe de nødvendiae
Forsvarsmidler. Missisippi staar allerede ved Kanaler i Forbindelse med de store
Søer, og disse med Oceanet.
Allerede ved Naturen frembyder Nordamerika med sit herlige
Flodsystem de prægtigste Farvande for Samfærdselen, og man skulde have ventet,
at en Befolkning, som er tyndt spredt over det vidtstrakte Land, havde ladet
sig nøje med de naturlige Vandveje. Men dette laa ikke i Yankeens Natur.
Strax efter Uafhængighedskrigen dannede der sig flere Aktieselskaber, soni
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
