Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Suezkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUEZKANALEN.
219
Det var den 5te Januar 1856 at Kediven Said Pascha gav Lesseps
bestemt Tilladelse til at danne et Suezaktieselskab og udføre Bygningen. Med
sjelden Kraft og berømmelsesværdig Ihærdighed tog Aktieselskabet fat paa
Arbejdet. Den 5te November samme Aar udbødes Aktierne for at skaffe den
nødvendige Kapital, og den 22de April 1859 fandt de første
Indvielseshøjtideligheder Sted, hvilke dog mere vare af symbolsk end praktisk Betydning.
Snart vare 20,000 Fellaer (ægyptiske Bønder) som Daglejere sysselsatte paa
hele Strækningen. Da man 1864 afskaffede Daglejersystemet, indtraf der i
Øjeblikket en Afbrydelse i Arbejdet, men paa den anden Side blev herved
Foretagendets Fremgang først egentlig betrygget, thi nu traadte i Spadens og
Skubkarrens Sted sindrigt byggede Muddermaskiner, Elevatorer og
Aflastningsmaskiner, og i Menneskehaandens Sted Dampmaskiner af 10,000 Hestes Kraft,
til Kanalen den 16de November 1869 kunde aabnes. Med hvilke
Besværligheder Udførelsen, som i selve Planen er et teknisk Mesterstykke, havde at
kæmpe, skulle vi vise ved at anføre nogle Enkeltheder, som vi hente fra
Generalpostmester Stephans fortræffelige Værk over Suezkanalen.
Om Bygningens Begyndelse 1859 siger Stephan: »En ny Tid syntes at
gry for Ørkenen paa Tangen, en Fornyelse af dens tusindaargamle Historie.
Gjennem denne Ørken førte den store Helt og Tænker Moses sit Folk til det
røde Hav og Sinai, her rykkede Persernes Hære ind under Kambyses og Xerxes
for at erobre det rige Nilland, hvis Slugter saa Alexander den Stores Falanxer
og Antiokus’s Krigerskarer; her paa Stranden, hvor den store Pompejus
ud-aandede sit sidste Suk, her plantede Oktavianus’ Legioner deres Ørne, og her
trængte Profetens erobrende Skarer ind, bærende Koranen under det grønne
Banner.«
Bestyrelsen for Kanalarbejderne vare nødte til fra Europa at hente alt
Materiellet, Værktøj, Maskiner, Kul og Jern. Den største Vanskelighed var
dog at skaffe Drikkevand til 20,000 Arbejdere. Alene hertil anvendtes
daglig 1600 Kameler, hvilket for hver Dag foraarsagede en Bekostning af
5600 Kroner. Man maatte derfor først lede en Ferskvandskanal fra Nilen
til Tangen, og i to Aar arbejdede 15,000 Mand paa denne Kanal, som
blev færdig den 29de December 1863. Hvert eneste Klædningsstykke og
hver eneste Bid Føde maatte skaffes langt borte fra til Arbejderne.
Ydermere, da den ægyptiske Regering tog sine Fellaer fra Daglejerarbejdet,
indførte man Arbejdere i tusindvis fra det sydlige Europa og Levanten, iblandt
hvilke smitsomme Sygdomme udbrøde, som truede med at afbryde Arbejdets
Gang. Til de økonomiske Bekymringer sluttede sig tekniske. Fartøjer,
ladede med Maskiner og Nødvendighedsartikler, strandede; dertil kom politiske
Vanskeligheder af alle Slags, som vi dog her maa forbigaa. Den 14de Marts
1869 kom Kediven første Gang til Tangen, og i hans Nærværelse kunde nu
Middelhavsvandet indlades i de tørlagte Bittersøers Basin, som har et Omfang
af 3 geografiske Kvadratmil. Paa dette Sted, hvor det røde Havs Bølger
trængte ind, foregik den virkelige Forening mellem de to Have, som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
