- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
226

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oceaniske Dampskibsfart - Forskjellige transatlantiske Dampskibsselskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den oceaniske Dampskibsfart.

Øiden 1819, da det første Dampskib, Savannah, gik fra New-York
til Liverpool paa 20 Dage, har den oceaniske Dampskibsfart udviklet sig paa
en virkelig storartet Maade: nu gjennemkrydses alle Verdenshavene af
mægtige Dampere, der ere særligt byggede til denne Fart; her maales Afstandene
i Tusinder af Mile, og der kan som Følge heraf ikke være Tale om at
afsende Dampskibe hver Dag eller endnu mindre hver Time, saaledes som
Tilfældet er med Jernbanetog og Dampskibe paa kortere Ruter. De fleste
Steder-maa endnu nøjes med transatlantisk Dampskibslejlighed hver fjortende
Dag. Mellem de to største Søstater, England og Nordamerika, findes der
dog allerede nu daglig Dampskibsforbindelse.

Det er Amerikanerne, som have sendt det første Dampskib over det
atlantiske Hav, men det er Englænderne, som oprettede den første
regelmæssige Dampskibsforbindelse mellem den gamle og den nye Verden. Indtil Aaret
1836 havde Sejlskibe besørget Postgangen mellem Liverpool og New-York;
først da opstod den Tanke at man burde anvende Dampskibe i denne Fart.
Denne Plan blev hilset med almindeligt Bifald, og man lovede sig store
Resultater af Foretagendet, ikke mindst i finansiel Henseende. Man vilde
begynde med at sætte 8 store Dampskibe i Gang og senere forøge Antallet,
men allerede efter kort Tids Forløb gik Foretagendet overstyr, da det i Aarene
1838 og 1839 havde medført store Tab, og da flere af Skibene vare forulykkede.

Da optraadte Samuel Cunard, en Kjøbmand i Halifax i Ny
Skotland, og erklærede sig villig til i Forening med flere engelske Kapitalister at
oprette en ny Postdampskibslinie mellem Liverpool og Boston over Halifax og
Quebec, paa den Betingelse, at Regeringen vilde understøtte Foretagendet.
Der blev ført langvarige Underhandlinger herom, og endelig bevilgedes der en
aarlig Understøttelse af 60,000 Pund Sterling, hvilken Sum snart forhøjedes
til 100,000 Pund Sterling.

Den 4de Juli 1840 afgik det første Skib (Britannia) paa Cunardlinien,
og samme Aar begyndte det store Selskab, vi tidligere have havt Lejlighed
til at nævne, Peninsular and oriental steam navigation company,
sin Virksomhed ved at aabne en Dampskibslinie mellem England og Alexandria.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free