Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAMPSKIBET. , JONATHAN HULLS.
233
at dens Kulforbrug gik ned til en Fjerdedel af det tidligere. Hertil kom, at
dens Gang var saa ujevn, at det næppe var muligt at omdanne den til en
Kredsbevægelse; Mekanikere og Spekulanter vare derfor bange for at indlade
sig paa alvorlige Foretagender med denne Maskine; i de 50 Aar Newcomens
Maskine stod uden Medbejler, var der dog ingen Mangel paa Forslag til at
bygge Dampskibe og ikke heller paa mislykkede Forsøg.
I Aaret 1736 foreslog saaledes Jonathan Huils at anvende Hjul til
at fremdrive Skibe, idet han som Bevægkraft vilde benytte den af Newcomen
forbedrede Dampmaskine. Vel fik han et Patent, men Admiralitetet vilde
ikke interessere sig for hans Opfindelse, idet dette gjorde gjældende, at »Søens
Kraft vilde sønderbryde enhver Maskindel, som kom i Vandet.« Jonathan
Huils betragtes dog som den første Opfinder af egentlige Dampbaade, om
end ikke i nogen praktisk anvendelig Form. Først da Watt omtrent Aar 1770
fremtraadte med sin enkelt virkende Maskine, og de største Hindringer
dermed vare ryddede af Vejen (Ingen tænkte mere paa de papinske, endnu videre
udviklede Forsøg, kastede Foretagelsesaanden sig med Liv og Lyst over den
nye Opfindelse.
I Frankrig var det navnlig Markis Jouffroy, som med stor Iver, men
uden tilsvarende teknisk Begavelse, beskjæftigede sig med den nye Maskine for
at søge at gjøre den anvendelig til Bevægelse af Skibe. I Sommeren 1776 fik
han en saadan Baad færdig og anstillede Forsøg paa Floden Doubs. Fartøjet
havde fire Svømmefødder, to paa hver Side; de vare 8 Fod lange, forsynede
med Led og de to paa samme Side vare indbyrdes forbundne. Maskinens
Stempelstang drev dem bagud, hvorefter de førtes frem igjen ved en Modvægt.
Forat Svømmeføddernes eller Aarernes Flader imidlertid ikke skulde komme
til at virke paa Vandet baade under den tilbagegaaende og den fremadgaaende
Bevægelse, hvorved Maskinens Virkning vilde blive lig Nul, vare
Svømmefød-derne indrettede saaledes, at de to særskilte Flader, hvoraf de vare
sammensatte, og som forenedes ved et Slags Hængsel, klappede sammen, naar
Fødderne førtes fremad, hvorimod de ved selve Vandets Tryk sloge ud, naar
Maskinen drev dem tilbage. Imod al Forventning gjorde disse kunstige
Svømmefødder ikke Tjeneste, saasnart Baaden havde opnaaet en nogenlunde
ordenlig Fart, eller naar man vilde gaa op imod Strømmen; de aabnede sig
nemlig ikke i saa Fald, fordi Vandet trykkede for stærkt paa de
sammenfoldede Klapper, og Maskinens hele Kraft virkede saaledes forgjæves.
Hverken Jouffroy eller hans Raadgivere vidste noget Middel til at
komme ud af denne Forlegenhed; nutildags vilde Enhver, der har det ringeste
Begreb om Mekanik, kunne have givet en Anvisning paa, hvorledes denne
Ulempe skulde afhjælpes. Aaresystemet blev derfor opgivet, og man forsøgte
sig nu med Skovlhjulene. Man havde givet Maskinen to Cylindrer for ved
Hjælp af den enkelt virkende atmosfæriske Maskine at erholde en uafbrudt
Kredsbevægelse paa Hjulaxlen. Stemplerne virkede skiftevis paa en Kjede
og gjennem denne paa en Axlen omfattende Ramme med en øvre og en nedre
Række »Paler«, der grebe ind i en paa Axlen siddende Række skraat stillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
