Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - De første Forsøg - Hjuldampskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
DE FØRSTE OCEANDAMPERE.
Den 20de Marts 1830 gik for første Gang et Dampskib, «Hugh
Lind-say« (442 Tons; to Maskiner hver paa 80 Hestes Kraft) fra Bombay til Suez,
hvor det ankom den 22de April, og man havde aldrig forhen i England faaet
Breve saa hurtigt fra Ostindien. Skibet maatte dog undervejs anløbe tre
Pladser for at fylde Kul, hvorved megen Tid spildtes.
Den 29de December 1836 gik »Atalanta« (630 Tons; 210 Hestes
Kraft) fra Falmouth paa en Rejse til Bombay for det ostindiske Kompagnis
Regning.
I Aaret 1838 gik »Great Western«, en Jerndamper med to
Maskiner paa 450 Hestes Kraft, fra Bristol til New-York paa 14V2 Dag; paa
Tilbagerejsen havde det 68 Kahytspassagerer med sig; enhver af dem betalte
630 Kroner for Overfarten. Senere fulgte de endnu større Skibe »Himalaya«
og »Persia« (1856) og endelig i Aaret 1858 det 640 Fod lange og 80 Fod
brede »Great Eastern« med Maskiner paa tilsammen 20C0 Hestes Kraft,
-et Skib der kan være saa meget sikkrere paa at blive enestaaende i sit Slags,
som Grænsen for det praktisk brugbare her allerede er overskreden; thi
et Skib, der har saa ringe Udsigt som dette til at faa fuld Last, maa
betragtes som forfejlet, saa meget mere som dets Sødygtighed ingenlunde staar
i Forhold til dets kæmpemæssige Størrelse. »Great Eastern« er ogsaa kun
bleven brugt ved særlige Lejligheder, navnlig ved Udlægning af de
transatlantiske Kabler. Som et Bevis paa Dampskibsfartens uhyre Tilvæxt kan det
anføres, at, efterat den første regelmæssige Dampskibslinie mellem England
og Nordamerika var bleven aabnet i 1838, blev denne Fart i 1851 besørget
af 8 Dampskibsselskaber med 51 Skibe, og i 1871 formaaede de da bestaaende
13 Selskaber med 121 Dampskibe næppe at besørge Person- og
Godstransporten paa denne Vej.
Mjuldanipskibe. Hvad der i de allerfleste Tilfælde er Regel, naar Talen
er om Dampmaskiner i det Hele taget, nemlig at Dampens Kraft benyttes til
at dreje en Axel, er altid Regel, naar Talen er om Dampskibe. Paa
Hjul-dampere ligger denne Axel tvers gjennem Skibet, og Hjulene ere anbragte
paa dens Ender. Skruedamperens Axel ligger derimod dybt nede, i Skibets
Længdelinie, og i de i den seneste Tid atter forsøgsvis anvendte Dampere
efter det saakaldte Reaktionssystem (hydraulisk Propeller), finde vi en tredie
Stilling af Axlen, nemlig lodret i Skibets Midte.
Watts Dampmaskine med sin Balance, der ligger højt over Axlen, kunde
ikke finde en videre udbredt Anvendelse ombord paa Skibe; dertil var dens
Form for uhensigtsmæssig. Allerede Fulton forandrede den derfor, saaat den
fik det Udseende, Fig. 107 viser, og under hvilken Form den endnu ofte
forekommer, navnlig paa Flodbaade. Her er Balancen flyttet helt ned til Foden
af Maskinen og ligger paa Siden af denne; selvfølgelig er denne Balance
dobbelt, det vil sige, at der ligger en paa hver Side af Maskinens Fod. Den
til venstre staaende Dampcylinders Stempelstang har foroven et Tverstykke,
paa hvilket Sidestængerne ere anbragte og forenede med de to Balancers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
