Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - Hjuldampskibe - Forskjellige Slags Maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJULDAMPSKIBE. FORSKJELLIGE SLAGS MASKINER.
243
at lade Skibet vende paa Stedet. Denne af Roret uafhængige
Manøvredygtighed var navnlig af stor Betydning, saa længe Hjuldamperne anvendtes som
Krigsskibe, hvilket dog nu er et overvundet Standpunkt.
Selve Hjulene, der have megen Lighed med almindelige
Vandmøllehjul med Underfald, ere sammensatte af flere Dele og forsynede med
paaskruede Træbræder eller Skovler. Disse ere anbragte paa en saadan Maade
i Hjulomkredsen, at tre af. dem stedse samtidigt ere i Vandet; af disse kan
naturligvis kun den midterste, lodrette Skovl, udøve det fulde Tryk paa
Vandet, medens de to andre, den opgaaende og den nedgaaende Skovl, i dette
Øjeblik virke ufordelagtigt og forbruge Kraft uden at gjøre tilsvarende Nytte.
For at afhjælpe denne Ulempe har man forsøgt flere forskjellige
Konstruktioner, der tilsigte at gjøre Skovlerne bevægelige paa deres Længdeaxe og at
tvinge dem til altid at træffe Vandet under den fordelagtigste Vinkel. Saavel
i stille som i oprørt Sø og naar der indtræder Forandringer i Skibets
Dyb-gaaende, virke Hjul med bevægelige Skovler fordelagtigere og fremkalde ikke
saa megen Rysten som Hjul med faste Skovler, der dog paa den anden Side
ere lettere og mindre kostbare.
De Hjul, der anses for de bedste,
ere de morganske Patent hjul.
Paa dette Sted kan i
For-bigaaende bemærkes, at i Aaret
1787 fik Patrick Millar i
Dals-swinston i Skotland det tørste
Patent paa at fremdrive Baade
ved Hjælp af Skovlhjul, som
bleve bevægede ved Haandkraft.
Disse Hjul havde megen Lighed
med dem, der nu brugesz
Skibsmaskinerne ere enten
Kondenserings- (Lavtryks-) eller Højtryks- eller endelig Høj- og
Lavt ryks maskiner.
Lavtryksmaskinerne arbejde altid med Kondensering (Fortætning) af
den anvendte Damp, thi just herved, i Forening med det lave Damptryk, ere
de, hvad de ere. Ved Kondenseringen indvindes der allerede næsten en
Atmosfæres Kraft, hvad der paa en længere Rejse kan spare mange Hundrede
Centner Kul. Arbejder en Maskine f. Ex., med 8 Atmosfærers Tryk uden
Kondensering, er den egentlige Virkning kun lig Kraften af 7 Atmosfærer:
Dampen, der er benyttet, og som derefter slippes ud af Cylindren, maa nemlig
skaffe sig Plads i den omgivende Luft, og Stemplet maa altsaa presse Dampen
ud i den omgivende atmosfæriske Luft, det vil med andre Ord sige, at en
Atmosfæres Tryk maa overvindes. Kondenseres Dampen derimod ved Hjælp
af koldt Vand, da forvandles den selv til Vand, hvilket indtager et meget
mindre Rumfang end Dampen, og der opstaar saaledes et næsten tomt Rum,
der bevirker, at ingen Kraft gaar tilspilde med at overvinde Atmosfærens
Fig. 113. Hjulkassen paa et Dampskib.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
