Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - Forskjellige Slags Maskiner - Skruedampskibe. De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKJELLIGE SLAGS MASKINER. SKRUEDAMPSKIBE. 245
dant Forhold, at der afsætter sig et passende Lag Kjedelsten; man ønsker
nemlig ikke helt at undgaa denne; tvertimod er en tynd, haard og jevn Skorpe
ret fordelagtig.
Ved Høj- og Lavtryksmaskinerne gaar Dampen fra Kjedlen først ind
i en almindelig mindre Højtrykscylinder, men, naar den har gjort Tjeneste
her, slippes den ikke som ellers ud i Luften, men ledes ind i en større
Lavtrykscylinder, hvis Stempel den maa drive, førend den endelig bliver
kondenseret. Baade Højtryks- og - Lavtryksstemplet virker paa Axlen. Ideen til
denne Maskine skal være opstaaet hos Jonathan Hornblower Aar 1681.
Kjedlerne kunne her være meget mindre end ved andre Maskiner og fordre
saaledes mindre Brændsel, en Fordel, som paa større Skibe har saa meget at
sige, at de større Omkostninger ved Anskaffelsen og den noget betydeligere
Plads, disse Maskiner fordre, ikke kunne komme i Betragtning. Ved dette
System er Overfladekondenseringen af stor Betydning. Den danske Marines
nyere større Skibe have dette Slags Maskiner.
Til Skibsmaskiner benyttes nu i Almindelighed Rørkj edler, der
undertiden ere forsynede med Røgfortærere og Overhedningsapparater,
hvor Dampen yderligere ophedes og gjøres mere tør.
Skruedampskihe. Som vi have set, begyndte Dampskibets Historie med
en Række mere eller mindre resultatløse Forsøg. Man maatte først være paa
det Rene med, hvilket Slags Svømmeorgan man skulde give de Dampmaskiner,
som vare bestemte til Skibsbrug, og blandt de foreslaaede Bevægelsesmidler
landtes ogsaa meget tidlig Skruen.
Det første praktiske Forsøg med en Skibsskrue er rimeligvis anstillet
Aar 1802 af en Englænder Shorter, der paa Themsen drev et Skib,
Transportskibet »Duncaster«, frem med en Propeller, der lignede Møllevinger og
var anbragt agterude. Skruen blev ikke bevæget ved Damp men ved Hjælp
af et Spil.
Naar Skruen i Begyndelsen ikke fik praktisk Anvendelse, var det vel
nærmest en Følge af, at Skovlhjulet baade var simplere i Principet og dets
Virkninger mere iøjnefaldende, medens Skruens Anvendelse allerede syntes at
forudsætte en større Evne til at anstille mekaniske Beregninger. Den første
Skruebaadsmodel bevægede sig ganske vist fremad, men kun yderst langsomt.
Denne Tanke kom altsaa til at hvile til Fordel for Hjulskibene, og det var
først efterat disse havde naaet en vis Grad af Udvikling og efterat man havde
faaet Øje for de talrige Mangler, der klæbede ved denne smukke Opfindelse,
at man begyndte at beskjæftige sig med Skruen, idet man ganske rigtig gik
ud fra den Antagelse, at den ringe Virkning, Skruen giver under en langsom
Omdrejning, maatte kunne forøges og voxe til en vel anvendelig Drivkraft,
naar man sørgede for at give Skruen en særdeles stor Omdrejningshastighed.
Forsøgene lykkedes, og man indsaa, at Skruen, der i Begyndelsen ikke var
bleven tilstrækkelig paaagtet, virkelig var en overlegen Opfindelse. Hjulskibet
fik nu en Medbejler, der hurtigt tilkæmpede sig Plads i første Række; der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
