Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - Skruedampskibe. De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 SKRUESKIBE. DE FØRSTE FORSØG.
kan vist nu ikke længere være nogen Tvivl om, at Fremtiden, ialtfald paa
Havet, tilhører Skrueskibet, og at Hjulskibet der kun kan komme til at spille
en underordnet Rolle.
I det følgende Bind ville vi faa Lejlighed til nærmere at omtale og
udvikle det Princip, der ligger til Grund for Skruens Anvendelse som
Drivkraft for Skibe; paa dette Sted ville vi derfor indskrænke os til at gjøre
opmærksom paa, at Skrueprincipet grunder sig paa, at Vandet gjør tilstrækkelig
stor Modstand til at kunne forholde sig som en ubevægelig Skruemoder til en
Skrue, der hurtigt drejer sig om sin Axe. Skruen borer sig ind i Vandet,
ligesom Proptrækkeren i Proppen og bevæger sig altsaa fremad i Axlens
Retning tilligemed det Skib, som er forenet med den.
Det første Forsøg med at anvende Skruen som Drivkraft for Skibe
faldt ikke heldigt ud, men endelig lykkedes det dog at løse Opgaven paa en
tilfredsstillende Maade. Forsøgenes Historie gaar langt tilbage i Tiden:
allerede i Aaret 1731 foreslog en Franskmand, Du Quet, et Apparat til at drive
Fartøjer frem imod Strømmen, grundet paa Skruens Virkning; men Du Quet
gik ud fra samme Princip som det, hvorefter Møllevingen er konstrueret, og
som ligeledes skal omtales i næste Bind: paa samme Maade som Vindens
Kraft anvendes til at sætte Møllevingen i Bevægelse, vilde han nemlig benytte
Strømningen i Vandet til at drive et med Vinger forsynet Apparat, der
roterede omkring en Axe. Denne Axe skulde bære en Tromle eller et Spil,
omkring hvilken en Line, fastgjort til et Punkt forud for Skibet, skulde vindes
op, hvorved Fartøjet altsaa maatte blive halet fremad.
Dette Forslag, der nu kun har historisk Interesse, kom imidlertid aldrig
til Udførelse, og har ogsaa været uden praktisk Betydning for Skibsmaskinernes
Konstruktion.
Daniel Bernoulli, Schweitzer af Fødsel, gik derimod ud fra den
aldeles nye Tanke, at lade det møllevingelignende Apparat sættes i Bevægelse,
ikke af Strømmen i Vandet, men af en Kraft i selve Skibet, hvorved dette
altsaa maatte drives frem. Hermed var nu ogsaa Ideen til Skibsskruen given,
og Æren herfor tilkommer utvivlsomt Bernoulli; den Pris, Akademiet tilkjendte
ham, var vel fortjent, men Sagen selv skjænkedes der kun ringe
Opmærksomhed udenfor Videnskabsmændenes Kreds.
I Aaret 1768 udgav Paucton i Paris en Afhandling, »den
arkime-diske Skrues Theori«, der gjenoptog Bernoullis Forslag og desuden gav
nogle praktiske Vink, der mærkværdigt nok have været glemte eller oversete
i henved hundrede Aar, saaat en senere Tid er fremkommet med dem som
noget hidtil Ukjendt. Paucton foreslog nemlig i Stedet for en Skrue agter,
hvorved Skibet let kom til at stikke for dybt her, at anbringe en Skrue paa
hver Side af Skibet eller ogsaa en Skrue forude. Den Tids ufuldkomne
mekaniske Hjælpemidler og den Vanskelighed, der var forbunden med at udføre
et Maskineri som det foreslaaede med tilstrækkelig stor Nøjagtighed, vare vel
de nærmeste Aarsager til at Bernoullis og Pauctons Ideer ikke førte til noget
praktisk Resultat. Paucton udtalte ogsaa i sin Afhandling, at Skruevingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
