Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - Skruedampskibe. De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKRUESKIBE. DE FØRSTE FORSØG. 247
uden at medføre nogen Ulempe tildels kunde rage op over Vandet, og
udviklede, at Vingernes Størrelse og Omdrejningshastighed burde staa i Forhold
til Fartøjets Størrelse m. m.
Den Kraft, der skulde drive Skruen, kunde paa. den Tid ikke blive
Andet end Menneskers eller Dyrs Muskelkraft. Det var først nogle faa Aar
i Forvejen, at Watt havde begyndt at arbejde paa Dampmaskinens Forandring,
og man kunde endnu ikke tænke paa at anvende den som Bevægkraft for
Skibe. Men da Fulton i Begyndelsen af dette Aarhundrede havde bygget sine
første Dampskibe, hvis lykkelige Rejser havde overtydet selv de største
Tvivlere, var Tiden kommen til at optage Bernoullis og Pauctons Forslag; men
mærkværdigt nok varede det dog ikke saa ganske kort Tid, inden dette skete.
En af de første, som atter med Alvor og Udholdenhed rettede sit Blik
paa Skruen og indsaa dens praktiske Betydning som Bevægelsesapparat for
Skibe, var den franske Ingeniørkapitain Delisle, der i Aaret 1823 fremkom
med Forslag i denne Retning til Regeringen; men skjøndt han støttede sig
saavel til theoretiske Undersøgelser som til Experimenter, han havde ladet
foretage for at bevise sit Forslags praktiske Udførlighed, vare alle hans
Bestræbelser forgjæves; man havde endnu ikke Øjet aabent for, af hvilken
overordentlig Betydning Dampskibsfartens Udvikling maatte være.
Først da Handelen havde antaget et saadant Omfang, at man havde
lært at vurdere Tiden anderledes end før; først da Jernbanernes og
Telegrafernes Sejre ansporede Søfarten til at følge efter — først da var Jordbunden
beredt for en frugtbringende Udvikling af Skrueskibsideen. Ejendommeligt
nok er man ogsaa i Almindelighed af den Mening, at denne Opfindelse er af
langt senere Datum end den virkelig er, og man er tilbøjelig til ganske at
overse Bernoullis og Pauc.tons fortjenstfulde Undersøgelser med Hensyn til
Skrueprincipet.
I Aaret 1825 udsatte den engelske Regering en Pris for Opfindelsen
af forbedrede Bevægelsesapparater for Skibe, nærmest paa Grund af de
betydelige Ulemper, som Hjulskibene følte ved at færdes i Kanalen, naar Søen
var oprørt og med al sin Kraft slog imod Skovlerne. Samuel Brown vandt
Prisen, men hans Opfindelse fik dog ingen praktisk Betydning. Stødet var
imidlertid givet til at søge en Løsning af Opgaven.
Der er tre Mænd, som deres Medborgeres Patriotisme gjerne vil tildele
Æren for den første Opfindelse af Skruen: Englænderen Smith,
Franskmanden Sauvage og Tyskeren Ressel. Strengt taget har ingen af dem og
allermindst Smith Ret til at gjøre Fordring paa Opfindernavnet; det er muligt,
at hverken Sauvage eller Ressel have kjendt noget til deres Forgængeres
Arbejder, og at deres Ideer vilde have udviklet sig ganske paa samme Maade,
selv om Bernoulli og Paucton aldrig havde levet; men Opdagelsen var nu
imidlertid gjort, og man maa indrømme Ophavsmændene den Ære, der
tilkommer dem. Efter Bernoullis Fremtræden kunde der nu kun være Tale om
ved et Forsøg i det Store at godtgjøre Skibsskruens praktiske Anvendelighed
og Betydning for Søfarten. Til at føre dette Bevis fordredes der — foruden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
