Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - Skruedampskibe. De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKRUESKIBEi DE FØRSTE FORSØG.
249
Forkjøbet. Allerede i Aaret 1829 foretoges der i Triests Havn under Ressels
Ledelse og Befolkningens Jubel Prøver med et efter hans Anvisning bygget
Skrueskib. Uagtet Prøven faldt særdeles tilfredsstillende ud, blev Sagen først
senere omfattet med den tilbørlige Interesse. Ressel døde den 9de Oktober
1857 i Laibach.
Medens Sauvage i Frankrig arbejdede paa Skrueskibsproblëmets
Løsning, var der en stor Mængde andre Konstruktører i Nordamerika og England,
der stræbte hen til samme Maal; det er navnlig Ericsson, Beyre,
Na-pier, Blaxman og Timothy, der have indlagt sig Fortjenester i saa
Henseende. I Aarene 1836—38 forsøgte Ericsson i England sit Skibsskruesystem,
der blev fordelagtig bedømt og fandt Anvendelse paa en Bugserbaad.
Senere end Ressel og Sauvage fremtraadte Smith og byggede i Aaret
1837 Skruebaaden »Royal Infant«, der var omtrent 30 Fod lang, 6 Tons
drægtig og forsynet med en Maskine paa 6 Hestes Kraft; Prøvefarten
lykkedes, men først to Aar senere bekvemmede Admiralitetet sig til at forsøge det
nye Fartøj. Derefter dannede der sig et Selskab med det Formaal at bringe
Smiths Forslag til Udførelse i den størst mulige Udstrækning.
Det første større Skrueskib, der byggedes i England, »Arkimedes«,
blev prøvet Aar 1840; det var 240 Tons drægtig og havde to Maskiner paa
25 Hestes Kraft. Forsøgene faldt ret heldigt ud, men man havde ikke
for-staaet at give Skruen den rette Stigning, saaat Skibet ikke opnaaede saa stor
en Fart som et Hjulskib med to Maskiner paa kun 20 Hestes Kraft. I Juni
Maaned 1840 gik det fra Dover til Calais og derefter fra Portsmouth til Oporto,
hvilken sidste Vej, der er omtrent 180 geografiske Mile lang, det tilbagelagde
i 70 Timer. Det gjorde ogsaa en Rejse omkring England, et sandt Triumftog
for Smith, der var ombord, og som anløb alle Havnene, hjerteligt modtaget af
Ingeniører og Videnskabsmænd, der fik Lejlighed til personligt at overbevise
sig om Skibsskruens Fortræffelighed.!
I Aaret 1842 løb »Princeton«, den første amerikanske
Skrue-Orlogs-damper af Stapelen; den havde en Skrue af Ericssons Patent.
Det første franske Skrueskib, »Napoleon«, løb af Stapelen i Aaret
1843, og fra nu af gik det rask fremad med Bygning af det nye Slags Skibe.
Allerede i Aaret 1845 vovede man at anvende Skrue paa et af de
største Dampskibe, »Great Britain«, med en Maskine paa 1200 Hestes Kraft.
Det første danske Krigsdampskib, der blev udstyret med Skrue, var
Korvetten »Thor« i Aaret 1851, hvilket ogsaa var det første Skrueskib, som
blev bygget her i Danmark.
Mange af de Ulemper, der i Begyndelsen vare forbundne med
Hjuldampskibene, saaledes deres stærke Rulning, som havde til Følge, at det ene
Hjul, naar der gik høj Sø, kunde komme til at dreje rundt helt overVandet,
vare efterhaanden bievne afhjulpne ved en forbedret Konstruktion af Skibene
og Maskinerne, og Hjulskibene foretoge nu deres Rejser med større
Regelmæssighed end Skrueskibene. De have dog altid en større Ovenvægt
(Boven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
