Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Søfarten i Oldtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØFARTEN I OLDTIDEN. FØNICIERNE, GRÆKERNE. 265
det er jo bekjendt, at de senere besejlede Middelhavet, trængte igjennem
Hellespont, og at Grækenlands første Kolonisation fandt Sted fra Ægypten.
De Gamles Fartøjer vare, saavel hvad Udseende som hvad
Bygnings-maade og Indretning angaar, meget forskjellige fra Nutidens. Først da
Indbyggerne paa Øen Thas o s ved Makedoniens Kyst havde forsynet deres
Fartøjer med et Dæk, kunde de fortjene Navn af Skibe. For Handelsskibene
gjaldt det navnlig om at kunne bære en stor Mængde Gods, og den samme
Betingelse stilledes selvfølgelig til Krigsflaadernes Transportskibe, der skulde
føre Provianten, Krigsmaskiner, en stor Mængde Tropper, Heste ja undertiden
endog Elefanter. Disse Skibe vare derfor korte og brede, meget dybe i Lasten,
tunge og følgelig langsomme. Transportskibet kaldtes hos Romerne navis
one-raria, navis frumentaria eller navis rolunda. Et hurtigere Slags Transportskibe
Fig. 120. Krigsskib fra ægyptisk Theben, omtr. 1400 Aar f. Kr. (Efter en gammel Afbildning.)
vare naves actuariæ, som derfor vare lettere, mindre og længere. De egentlige
Krigsskibe maatte være saa hurtige og lette at manøvrere som muligt og
maatte derfor være meget langstrakte, hvorfor de kaldtes naves longæ (Langskibe).
Dette Slags Skibe vare udstyrede med en Mængde ejendommelige
Indretninger og Redskaber, der tildels lignede dem, som benyttedes ved
Belejringer. Saaledes vare f. Ex. Skytterne dækkede imod Fjenden ved stærke
Brystværn; de større Skibe havde formelige Taarne med Kasteskyts af
for-skjellig Slags og endvidere var der fortil anbragt Væddere eller Sporer for at
kunne løbe Fjendens Skibe isænk.
Fig. 121 forestiller et af de prægtigste Skibe, som Oldtiden kjendte:
Hiero af Syrakus havde ladet det bygge og forærede det (264 f. Kr.) til
Ptolomæus II. af Ægypten; det var en svømmende Stad med Haver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
