Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Søfarten i Oldtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
SØFARTEN I OLDTIDEN. GRÆKERNE.
Kanaler, otte store Taarne og en vældig Kastemaskine, der udslyngede Stene
paa 3l/2 Centner og Pile paa 24 Fods Længde. Arkimedes havde taget sin
Tilflugt til alle Mekanikens Hjælpemidler for at faa denne Kolos sat i Vandet.
• Efter Ægypterne og Fønicierne bleve Grækerne den vigtigste søfarende
Nation i Middelhavet. Deres, navnlig Athens Styrke, laa for en stor Del i
deres Flaade, »Træmurene«; det første større Søslag, vi have Efterretninger
om, er Slaget ved Salamis (480 f. Kr.), i hvilket Grækerne havde en Flaade
paa 380 Skibe, de største paa 50 Aarer og med kun 10 Soldater ombord
foruden Skibsfolkene, medens Perserne skulle have havt 1200 større og 2000
mindre Skibe, hvortil dog vistnok enhver lille Baad er medregnet. Persernes
store Skibe vare imidlertid tunge og langsomme, og det er utvivlsomt, at det
var Grækernes Sømandsdygtighed, som her skaffede dem Sejren. Senere blev
Flaaden af stor Betydning for Athen. To. Øvrighedspersoner, der kaldtes
Fig. 121. Hiero af Syrakus’ Kæmpeskib »Alexandria«.
Apostle, forestode dens Udrustninger. De mindre Delingschefer kaldtes
Thalasiarker, der atter stode under Anførsel af en Polemark. — Paa
Alexander den Stores Tid førte hans berømte Admiral Nearkos den
macedo-niske Flaade fra Amfipolis ud over den arabiske ^ugt og opdagede paa denne
Fart Eufrats og Tigris Mundinger.
I det Hele stod imidlertid Søvæsenet i Oldtiden ikke paa et saa højt
Standpunkt, at man dengang formaaede at bygge egentlige Sejlskibe, især til
Krigsbrug. Vel vise alle Afbildninger, at man allerede tidligt benyttede Sejl,
og man har vistnok formaaet at sejle en anden Kurs end netop lige »bort fra
Vinden«. Det var dog kuu et enkelt lille Sejl, der kunde hejses paa en let
og kort Mast; men det Fremdrivningsmiddel, som laa nærmest, var Aarerne,
der jo benyttes omtrent som Hænderne, naar man svømmer. Endnu vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
