Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Søfarten i Oldtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØFARTEN I OLDTIDEN. ROMERNE.
267
Skibene selv heller ikke synderlig store; men hvad de manglede i Størrelse
og Styrke, erstattedes ved deres store Antal, hvorved det blev muligt at føre
store Menneskemasser i Striden. Herved blev Kampen Mand imod Mand altid
Hovedsagen, ligesom paa Landjorden, kun under langt ugunstigere Forhold.
Man stræbte derhos at skade hverandre saameget som muligt ved Skydning med
Bue, Kasten med Slynge eller ved at søge at sætte Ild paa Fjendens Skibe.
Paa gamle Skibsbilleder paa Basrelieffer o. lign, (saaledes paa Fig. 120) ser
man derfor ofte Bueskytter og Slyngekastere anbragte saa højt tilvejrs som
muligt. Den Angrebsmaade, som imidlertid brugtes hyppigst, var at løbe
Modstanderens Skibe i Sænk, hvorfor der paa Forenden af Skibet var anbragt
jernbeslaaede, fremspringende Spidser i Vandgangen, og der hørte da megen
Manøvredygtighed baade til at ramme Fjenden med sine Sporestød og til at
undgaa de Stød, som man selv var udsat for.
Efterhaanden som Angrebsmidlerne saaledes udviklede sig, maatte der
ogsaa udfindes Forbedringer, hvorved Forsvarsstyrken kunde forøges; det er
den samme Kamp, der i vore Dage føres mellem Artilleri og Panser. At man
var Herre over Skibets Bevægelser, var selvfølgelig af den største Vigtighed,
Fig. 122. Nearkos’ Skib. (Efter en antik Vase.)
og Rorkarlene bleve derfor dækkede med et Tag; ligeledes bleve Skibenes
Sider ofte beklædte med Jern for at undgaa Sporestødene. Der fandtes mange
Indretninger ombord, der ellers brugtes ved Belejringer. Bueskytterne bleve
skærmede ved Brystværn; paa store Krigsskibe fandtes hele Taarne med
Kaste-vaaben. Paa en af Ræerne hang Delfinen, et tungt Kastevaaben af Metal,
der slyngedes ned paa det fjendtlige Dæk for at knuse Mandskabet. For og
agter blev der anbragt Opbygninger til Soldater, og senere blev der over
Aabningen midtskibs mellem Taget over Rorbænkene lagt et let Dæk.
Romerne, hvis første Bestræbelser gik ud paa at udvide sig paa
Landjorden, agtede ikke Søvæsenet meget højt; men fra det Øjeblik det stillede
sig som en Nødvendighed at undertvinge Karthago, tik Flaaden derved en
Betydning, som hævede den i Folkets Øjne. Romerne byggede sig derfor en
Krigsflaade ved at tage et strandet karthageniensisk Skib til Model. I
Begyndelsen vare de dog ikke meget heldige tilsøs; men da Konsulen tCajus
Duilius opfandt en Maskine, hvormed han kunde fastholde de fjendtlige Skibe,
vandt han med en Flaade, der blev bygget paa 60 Dage, den første Sejr over
Karthagenienserne ved Mylæ (260 f. K.). Denne Maskine bestod af en Mast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
