- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
285

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Forbedringer i Skibenes Bygning og Udrustning - Krigsskibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ORLOGSSKIBE. LINIESKIBE. FREGATTER. KORVETTER.

285

da Dampen, idetmindste til Krigsbrug, fuldstændig kuldkastede Sejlskibenes
Betydning, medens den for Handelsskibenes Vedkommende blev en meget farlig
Konkurrent, der paa mange Steder næsten har overfløjet Sejlkraften.

.De Nationer, hvor Skibsfarten og Søkrigsvæsenet udviklede sig mest i
Nutidens Begyndelse, vare Englændere, Hollændere og Franskmænd. Allerede
under Dronning Elisabeths Regering var den engelske Søfart tiltagen i en
overordentlig Grad, og senere under Cromwell udviklede den sig yderligere
under Beskyttelse af Navigationsakten af 1651.

Ethvert større Krigsskib kaldtes paa disse Tider et Orlogsskib; men
efterhaanden, som der indførtes Skibe, der havde flere Batterier over hinanden,
og som derved fik en overvejende Betydning i Søkampene, forstod man ved

Fig. 136. Orlogsskib fra det 16de Aarhuadrede.

et Orlogsskib eller Linieskib kun et saadant Skib, der var kraftigt nok
til at indtage en Plads i Slaglinien. Alle mindre Krigsskibe kaldte man
tidligere for Fregatter, men ved denne Betegnelse blev efterhaanden kun
for-staaet Skibe, der havde samme Tiltakling som Linieskibene, men færre
Batterier. I vore Tider forstaas nu ved en Fregat et Skib, der har et enkelt
lukket Batteri og tillige Kanoner paa det aabne Dæk, medens Skibe, der kun
have Kanoner paa Dækket og intet Batteri under dette, kaldes Korvetter,
naar de tillige have tre Rejsninger med Raasejl paa alle Master.

De For- og Agterkasteller, som anbragtes paa Middelalderens Skibe,
baade paa Galejer og paa Karaveller, bibeholdtes længe paa Orlogsskibene,
saaledes som Fig. 136 viser. Den mellemste Del af det øverste Batteri var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free