Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARK OG NORGE I DEN NYERE TID.
293
det Hele sine Skibe temmelig fladbundede, forat de trods deres smaa
Dimensioner kunde føre meget Skyts og dog være nogenlunde stive; men de sejlede
daarligt. Han har dog utvivlsomt bidraget meget til Flaadens og
Skibsbyggeriets Opkomst herhjemme; men hans ufordragelige og ofte ikke ganske
uegennyttige Karakter virkede dog ofte ufordelagtigt paa hans Forretninger, og den
10de November 1727 blev han afskediget, da han havde skaffet sig mægtige
Fjender. Han døde i Nestved den 29de September 1729.
Endnu kan her nævnes, at det var efter Judichærs Forslag, da han i
1713 havde faaet Kjøbenhavns Søforsvar at ordne, at 3 gamle Linieskibe
grundsattes paa Revshalegrundens Nordpynt, hvor det første Batteri »Trekroner«
saaledes dannedes.
Benstrup, der efter ham blev Fabrikmester, byggede sine Skibe meget
skarpere, hvorfor de bleve bedre Sejlere; men de bleye derhos overlæssede
med Kanoner og saa ranke, at de let krængede over og sattes derfor ofte i
den Nødvendighed ej at bruge det underste Batteri.
Under Frederik IV. var Flaaden i betydelig Virksomhed; det er jo i
denne Periode, at Tordenskjolds glimrende Bedrifter bleve udførte og det ofte
med Smaaskibe; den Hukkert, hvormed han kæmpede mod en svensk
Kaperfregat, førte saaledes kun 2 3pundige Kanoner. Selv de større Skibes
forholdsvis smaa Dimensioner viser sig ved, at det i 1703 byggede 90 Kanons
Linieskib »Elefanten« kun var 4 à 5 Fod længere og ligesaa meget bredere,
men ej mere dybgaaende end vore sidste 48 Kanons Sejlfregatter.
Paa denne Tid anvendte Svenskerne i de flakke Farvande omkring
Rügen nogle fladbundede Fartøjer, der kaldtes stralsundske Fregatter.
Under ingen dansk Konge er der sørget saa godt for Flaaden og
Søvæsenet som under Kristian VI., hvilket navnlig skyldtes den dygtige og
energiske Grev Frederik Danneskjold-Samsøe (født 1ste Novbr. 1703, død
18de Juli 1770), der i 1735 blev Ober-Krigs-Sekretær for Flaaden og i 1736
dens Intendant, hvilket han var indtil 1746 og dernæst fra 1766—67, idet
Kristian VI. havde indset, hvor uhensigtsmæssigt det var, at Søetatens
Krigskancelli forestodes af en Mand, der ikke var inde i Marinens Detail, og
derfor adskilte Sø- og Landetatens Krigskancellier, der siden Enevoldsmagtens
Indførelse havde været forenede, snart under Generaler, snart ogsaa under
Admiraler. Han arbejdede utrættelig paa Flaadens Forøgelse og indkaldte
bl. A. 1740 en fransk Konstruktør Laurent Barbé, der dog atter blev
afskediget 1747. Danneskjold var nemlig en Modstander af Benstrups
Konstruktionsprincip med de meget skarpe Skibe, og han gik endog saavidt, at
Benstrup blev arresteret og afskediget, hvorefter dennes Modstander Thura
byggede 2 Linieskibe og 2 Brigantiner efter Fladgaaenhedsprincipet. Disse
sejlede imidlertid daarligt, og selv da den ej videnskabeligt dannede
Overskibsbygmester Turesen byggede et Linieskib, hvor disse to Principer vare forenede,
naaedes der ikke noget bedre Resultat, endskjøndt man da allerede var inde
paa en rigtig Vej, nemlig den at forøge Skibenes Dimensioner. I denne Nød
var det, at Barbé blev indkaldt, og ham skylder den danske Flaade den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
