Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
DANMARK OG NORGE I DEN NYERE TID.
Indførelse af en rigtig Forening af disse Prineiper, idet han gjorde sine Skibe
ligesaa skarpe og dybtgaaende som Beustrups, men meget større, og opnaaede
derved, at de ej saa let kastede sig om paa Siden, Den naturlige Følge af
denne Forøgelse i Dimensioner var imidlertid, at Skibene bleve kostbarere, og
dette vai’ Grunden til, at man flere Gange paany gik bort derfra, for dog
atter at maatte indrømme dette Konstruktionsprincips Rigtighed.
Danneskjold havde strax ved sin Tiltrædelse indset Nødvendigheden af
en bedre Dok til Skibenes Reparation. En saadan var ganske vist paabegyndt
i 1681, men synes aldrig at have været hensigtsmæssig; der var ogsaa nogle
Gange foreslaaet en stor flydende Dok, som dog aldrig kom til Udførelse. Nu
blev der under Danneskjold af den fra Holland indkaldte dygtige Vandbygger
Dumreicher bygget en Dok — den nuværende gamle Dok paa Kristianshavn —
der blev færdig 1739. Det var paa den Tid et fortrinligt Arbejde; men
Vandet maatte udpumpes ved Menneskekraft, og Henrik Gerner indrettede derfor
senere sit berømte Pumpeværk, der dreves med Heste.
I de nærmest foregaaende Perioder synes man at være gaaet bort fra
Galejerne;’ men under Frederik IV. blev der atter bygget flere af dem, dels
fordi de Svenske vare i Besiddelse af saadanne Fartøjer, dels fordi disse stadig
stode i stor Anseelse i de sydlige Landes Mariner. For vore Forhold egnede
disse Fartøjer sig dog ikke, navnlig da de krævede en stor Arbejdskraft, og
under Kristian VI. blev der kun bygget en Galej, da Danneskjold indsaa, at
større Skibe vare nyttigere. Da Søvæsenet imidlertid under Frederik V. kom
i Forfald, byggede man atter Galejer baade her og i Norge, for dermed at
erstatte Tilbagegangen i Flaadens Materiel. Da disse Galejer navnlig skulde
anvendes imod de Svenskes, der havde en Station i Landskrona, blev der i
1752 paabegyndt Anlæget af en Galejhavn ved Nivaa; men efter faa Aars
Forløb blev dette Arbejde atter opgivet. Der findes endnu Levninger af denne
Havn. De sidste Galejer i den dansk-norske Flaade vare byggede omtrent
1770; de vare paa 32 Aarer- med 3 Mand ved hver og havde ialt 130 Mands
Besætning. De førte en ISpundig Kanon midtskibs forude og desuden mindre
Skyts. Den sidste af disse Galejer blev kasseret 1808, og hermed ophørte
de egentlige Langskibe hos os. I Sverig og Rusland finde vi Galejer i stor
Mængde lige til dette Aarhundredes Slutning.
I 1758 blev der udfærdiget et Reglement for Skibenes Armering, hvilket
giver en ganske god Ide om de da brugelige Skibstyper. Der skulde være 3
Klasser Linieskibe, nemlig: 1ste Klasse paa 80 Kanoner med 30 36pundige
paa underste Batteri, 32 24pundige paa øverste Batteri, 18 12pundige paa
Dækket; 2den Klasse paa 74 Kanoner med 28 36pundige eller 24puudige
paa underste Batteri, 30 18pundige paa øverste Batteri, 16 8pundige paa
Dækket; 3die Klasse paa 64 Kanoner med 26 24pundige paa underste Batteri,
28 12pundige paa øverste Batteri, 10 8pundige paa Dækket. Dette Reglement
blev dog ikke nøje fulgt, thi i 1767 blev den sidste danske Tredækker bygget.
Men man har dog vistnok indset, at man paa Grund af den Grænse, som
vore Farvande satte for Skibenes Dybgaaende, ikke kunde bygge Tredækkere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
