Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARK Oß NORGE I DEN NYERE TID. 295
der kunde bære deres Batterier tilstrækkelig højt, og man kunde derfor ikke
længere følge med i den Udvikling i Skibenes Størrelse, der fra nu af fandt
Sted i de større fremmede Mariner, hvorfor man gik over til kun at bygge
Todækkere, hvis lukkede Batterier endnu vare en Nødvendighed i Søkampene.
1 det nævnte Reglement blev det endvidere bestemt, at Fregatterne og Snauerne
skulde deles i 2 Klasser efter deres Godhed, saaledes at 1ste Klasse førte
sværere Artilleri end 2den Klasse; de usikkre Kanoner skulde bruges paa
øverste Dæk med mindre Ladning end de gode Kanoner. I 1774 blev der
tillige indført Falkonetter i Mærsene; senere (i 1817) indførtes fra
Nordamerika de der benyttede Espingoler.
Den 8de Juli 1772 er en Mærkedag i det danske Skibsbyggeris Historie,
thi da udnævntes Henrik Gerner (født den 4de Juni 1742), Danmarks
Ar-kimedes, til Fabrikmester, hvilket han vedblev at være til sin Død den 27de
December 1787. Han var i Besiddelse af stor Videnskabelighed i Forbindelse
med praktisk Dygtighed, og han indsaa snart, at det var nødvendigt at bygge
Skibene af større Dimensioner, hvorfor Antallet af Linieskibe, der i 1770 var
paatænkt at skulle være 36, nedsattes til 27. Efter hans Tegninger byggedes
der efterhaanden 1 Linieskib paa 80, 8 paa 70 og 2 paa 60 Kanoner, idet
han forstod paany at vække Interessen for Søværnet. Dog arbejdede han
ikke alene paa dettes Forbedring; ogsaa af Koffardimarinen har han store
Fortjenester, idet han gav Tegning tii en Mængde Skibe, der vare ypperlige
Sejlere, ligesom han ogsaa i denne Gren af Søvæsenet søgte at skaffe større
Dimensioner Indpas. I det Hele taget var Danmarks Koffardifart i denne
Periode og lige til 1807 af overmaade stor Betydning, og flere af de danske
Ostindiefarere, der bragte rige Ladninger hjem, vare store, temmelig kraftigt
armerede Skibe, der vare organiserede næsten paa orlogsvis. Admiral
Rosen-krantz, der 1784 blev første Deputeret i Admiralitetet, var dog ikke altid
gunstig stemt imod Gerner, maaske paa Grund af, at dennes Skibe vare
temmelig kostbare; Rosenkrantz begunstigede Stibolt, Gerners senere
Efterfølger som Fabrikmester, og dette foranledigede tildels Gerners tidlige Død*).
At der var stort Liv i Skibsbyggeriet kan ses deraf, at foruden de
ovennævnte 11 Linieskibe efter Gerners Tegning, der alle byggedes efter 1784,
fuldførtes dei’ fra dette Aar indtil 1792 endvidere 3 Linieskibe efter Stibolts
Tegninger og 4 Linieskibe efter Tegning af Hohlenberg, der var Fabrikmester
efter Stibolt. Samtidig byggedes der 11 Fregatter og 5 Letfregatter, der
senere benævnedes Korvetter. Ialt fuldførtes der saaledes 4 Skibe hvert Aar,
og i ingen anden Periode har en saadan Iver for Søvæsenets Opkomst gjort
sig gjældende.
*) Den store Anseelse, Søetatens Officerer nærede for Gerner, fandt sit Udtryk i, at de
efter hans Død indstiftede en Medaille med Paaskrifl: »Vor Arkimedes til Ære>, og
siden den Tid lige til vore Dage gives denne Medaille til den Kadet, der bestaar sin
Offlcersexamen med Udmærkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
