Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
DANMARK OG NORGE I DEN NYERE TID.
I Anledning af Stridighederne med Algier i 1770 blev det bestemt, at
der skulde sendes en Eskadre til Middelhavet, bestaaende af 7 Linieskibe,
4 Fregatter, 8 Bombarder-Galioter og 6 Chebekker. Bombarder-Galioter vare
Skibe, paa hvis Fordæk der var et rummeligt, imod Skibsbunden afstivet
Placement til en Morter, og som derfor havde en temmelig besynderlig
Rejsning, nemlig uden Fokkemast. De bleve imidlertid ofte lække efter faa
Bombekast. Chebekkerne vare en Art Middelhavsfartøjer, der havde baade Aarer,
Sejl og Sideskyts. Den danske Marine kom kun til at eje et enkelt saadant
Skib, nemlig »Lindormen«, der 1772 kjøbtes i Genua. Den var omtrent af
Størrelse som en af Datidens mindre Fregatter, idet den var 122 Fod lang
over Stævnene, 3P/4 Fod bred, stak 11 Fod dybt, havde en Bemanding af
136 Mand og førte 22 6pundige Kanoner.
I denne Periode blev der atter opmuntret stærkt til paany at bygge
Koffardiskibene som Defensionsskibe ved at fastsætte Præmier derfor efter
Skibenes Størrelse og det Antal Kanoner, de kunde bære.
I Skibenes Tiltaklingsmaade skete der ogsaa Forbedringer, saaledes at
den allerede stærkt nærmede sig til den nu brugelige Rigning. I 1783
førte saaledes Orlogsskibet »Oldenburg« første Gang faste Bovenbramsejl.
Blindesejlet forsvandt efterhaanden, og i Stedet for Blinderaaen under Sprydet
anbragtes faste Bardunsstræbere paa Sprydet til derpaa at anbringe de Tove,
der støtte Klyverbommen til Siderne.
I 1789 findes der for første Gang udrustet Kanonbaade, som byggedes,
fordi de svenske Kanonbaade i Krigen 1788 havde vist sig hensigtsmæssigere
end de norske Galejer. De første herhjemme byggede Kanonbaade vare
imidlertid meget for svære som Rofartøjer, og fra 1804 byggede man derfor disse
Baade efter det Chapmanske System, hvorefter de svenske Kanonbaade vare
konstruerede. Disse Baade spillede senere en saa stor Rolle i Krigen 1807
—14, at vi med et Par Ord ville omtale dem. Medens Galejerne vare 6 à 8
Gange saa lange som brede, var dette Forhold ved Kanonbaadene kun 4 à 5;
de kunde derfor føre meget sværere Skyts, da Vægten saaledes var nærmere
ved Midten, og de drejede bedre, hvad der var af Vigtighed i snevre Farvande.
Der opstod efterhaanden to Slags Baade, nemlig Kanonchaluper, der førte
en svær, fast Kanon for, og en drejende Kanon agter, og vare forsynede med
et fast Dæk, medens Kanonjolierne vare aabne og kun havde en svær Kanon
agter, hvor Skroget var forlænget ud under Vandet, dannende et Slags Ponton
for at give større Bærekraft. I Krigen 1807—14 blev der bygget ikke mindre
end 255 Kanonbaade, da de vare et tilsyneladende billigt Vaaben, der hurtigt
kunde anskaffes. De bestode ogsaa flere ærefulde Fægtninger mod
Englænderne, men i det Hele er deres Værd bleven betydelig overvurderet, og den
Omstændighed, at vi dengang kun havde saadanne Fartøjer, gjorde det muligt
for Englænderne at hævde Herredømmet i vore Farvande med en paafaldende
ringe Søstyrke. En Mangel ved Kanonbaadene var det ogsaa, at de vare
stævnbevæbnede, og altsaa under Kampen vare udsatte for den farlige
langskibs Beskydning, og, traf en Kugle den tæt sammenpakkede Besætning,
an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
