Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARK OG NORGE I DEN NYERE TID. 29’7
rettede den let stor Ødelæggelse. Man har saaledes Exempel paa, at en
eneste Kanonkugle har dræbt og saaret over 20 Mand paa en svensk
Kanon-baad. Naar det blæste noget, kunde Kanonbaadene heller Intet udrette imod
de større Sejlskibe; det var kun i Stille, naar Skibene laa magtesløse, at
Kanonbaadene havde Overvægten; men denne Fordel er tilintetgjort med
Dampens Indførelse tilsøs. I lidt Søgang er det ogsaa vanskeligt at sigte godt
med Kanonerne, og intet Land har derfor baseret sit Søforsvar paa Kanonbaade.
Af andre Forbedringer, der i Slutningen af forrige Aarhundrede
indførtes ved Skibsbyggeriet, kan det nævnes, at det i 1793 blev bestemt at
dække Skibenes Bund med en Kobberhud for at konservere den mod Søorm
og Urenligheder. Under Vandet biugtes derfor Kobberbolte ved de mindre
Skibe fra 1794, ved de større Skibe fra 1821. Tidligere var der undertiden
anbragt en Kobberhud paa en med Kobbersøm fastspigret Træhud. Ligeledes
indførtes 1795 Jernknæer under Dækkene i Stedet for de store og klodsede
Træknæer.
Flaaden var saaledes efterhaanden bragt i en udmærket Stand, hvorom
den glimrende Kamp d. 2den April 1801 noksom vidner. Da kom det sørgelige
Aar 1807, der traf Flaaden saa haardt: 17 Linieskibe, 16 Fregatter, 8
Brigger, 1 Skonnert, 4 Stykpramme, 1 Flydebatteri, 10 Skjærbaade, 13 Kanon
-chaluper, 1 Kanonjolle, 1 Morterchalup og 1 Morterbarkas, altsaa ialt r<3
Fartøjer, maatte udleveres til Englænderne. Som et Vidnesbyrd om det
Standpunkt, som vort Skibsbyggeri dengang indtog, kan det anføres, at 3 af
Linieskibene, der vare byggede efter Hohlenbergs Tegninger, i lang Tid bleve
benyttede af Englænderne som Modeller.
Efter 1807 blev der atter taget fat paa Flaadens Udvikling, og i 1810
løb det lille Linieskib »Phoenix« af Stapelen, bygget af det endnu brugelige
Tømmer af nogle i 1807 under Bygning værende Linieskibe, som Englænderne
havde væltet ned fra Beddingerne og gjennemsavet paa flere Steder. Dette
Skib vai’ paa 64 Kanoner men omtrent af samme Størrelse som Fregatten
»Tordenskjold« paa 44 Kanoner, der nu er solgt til Koffardiskib. Flaaden
naaede dog aldrig sin tidligere Størrelse, hvilket Tabet af Norge meget bidrog
til. Der har været lagt forskjellige Planer med Hensyn til dens Størrelse, og
det blev saaledes den 1ste September 1815 bestemt, at Flaaden skulde bestaa
af 6 Linieskibe paa mindst 74 Kanoner, 8 Fregatter, 8 Korvetter og Brigger,
80 Kanonchalouper og Joller og 6 Morterfartøjer; denne Plan var nærlig
udført i 1840. Det sidste Linieskib, der blev bygget hos os, var »Dannebroge«
paa 72 Kanoner, der løb af Stapelen 1850, og var bekjendt som et af de
smukkeste Sejlskibe, der nogensinde har existeret. Længere fremme findes en
Afbildning af dette Skib.
I Norge, hvor Alt til Krigsskibsbygning hørende saa at sige skulde
skabes fra nyt, byggedes der siden Adskillelsen fra Danmark ikke noget
Linieskib, men paa det ved Horten anlagte Orlogsværft konstrueredes flere smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
