- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
298

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298 DANMARK OG NORGE I DEN NYERE TID.

Fregatter; den sidste norske Sejlfregat, der blev bygget, var Fregatten
»De-sideria« paa 60 Kanoner.

I intet af disse Lande naaede man derfor den kolossale Udvikling, som
Sejlskibene i de større Mariner havde taget; men Dampens Indførelse til
Krigsbrug og derpaa Skibenes Pansring frembragte en Revolution i Søvæsenet
og navnlig i Søkrigsvæsenet, hvorved de mægtige Flaader, der dengang
svømmede paa Havet, saa at sige med et Slag bleve ubrugelige i Krigens Tjeneste..

Ogsaa for Handelsflaadernes Vedkommende indvirkede Dampkraftens
Indførelse i høj Grad. Den hurtige, sikkre og regelmæssige Maade, hvorpaa
Dampskibene bragte Varerne fra Sted til andet, den bekvemmere Rejsemaade,
som de afgaye, og det ringe Antal Folk, de behøvede til Besætning, har i
bestandig større Udstrækning medført, at Dampskibene paa mange Steder have
trængt Sejlskibene næsten bort, navnlig efter Skruens Indførelse. Saalænge
Dampskibene fremdreves med Hjul, kunde de ikke have Kul ombord til de
meget lange Rejser, og her beholdt derfor Sejlskibene Overvægten, hvad endnu
er Tilfældet, dog i et bestandigt aftagende Forhold. Men naar de lange
Rejser skulde betale sig, var det nødvendigt at kunne føre en stor Last, da
Udgifterne ikke^ stige i samme Forhold som Fragten, og dette har medført,
baade at Skibenes Størrelse er bleven forøget betydeligt, og at der ved deres
Bygningsmaade er taget større Hensyn end tidligere til deres Sejlevne. Paa
denne Maade ere efterhaanden de hurtigsejlende, skarptbyggede Klipperskibe
fremstaaede, og disse Skibe gjøre ofte Rejser, der i Hurtighed næsten kunne
maale sig med Dampskibenes. Det er bekjendt, at der, indtil for faa Aar
siden, hvert Aar var en formelig Væddesejlads imellem de engelske
The-klippere, idet det Skib, der bragte den første Ladning The af Aarets Høst
fra Kina til England, fik en meget betydelig Præmie. Man har Exempler
paa, at to saadanne Klippere under en stadig forceret Sejlads have fulgtes
ad fra Kanton lige til Kanalen, hvor det gjaldt om, hvem af dem, der først
kunde faa Bugserdamper, ja det er endog gaaet saavidt, at to Theklippere
samtidig have været ved Sluseporten til en af Londons Dokker, East-India Dock.

Den største Handelsflaade i Verden er Englands, derefter kommer
Nordamerikas, og den tredie Plads i Rækkefølgen indtager Norges. For dette
Land har navnlig Trælastfarten en stor Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free