Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Kompasset. Lokalattraktionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMPASSET. LOKALATTRAKTIONEN.
349
Farten over det vidtstrakte Verdenshav maa Styrmanden derhos
hvilketsom-helst Øjeblik kunne bestemt angive det Sted, hvor hans Skib netop befinder
sig, ligesom han ogsaa maa kunne beregne dets Hastighed. Hertil udfordres,
foruden Søkort og Tabeller, visse Instrumenter, hvis rigtige Anvendelse udgjør
en vigtig Del af den ingenlunde lette Styrmandskunst. Mathematiken er
absolut nødvendig som en Hjælpevidenskab for denne Kunst; thi alle nautiske
Beregninger grunde sig paa Trigonometrien.
Det vigtigste af alle Sømandens Instrumenter er Kompasset, den
trofaste Vejviser paa Havet: naar Sømanden ude paa Oceanet kun ser
Himmel og Hav, og naar Taage eller stjerneløse Nætter indhylle ham i et tæt
Mørke, er det Kompasset, der siger ham, hvad Vej han bør styre.
Vistnok viser Kompasset eller dets Sjæl, Magnetnaalen, kun i en
bestemt Retning, omtrent mod Nord, hvorfor Sømanden, naar han ikke netop
skal derhen, ogsaa er nødt til derefter at beregne sin Kurs; men dette
formindsker dog aldeles ikke den store Velgjerning, der ligger i at have noget,
der er uafhængigt af Skibets Bevægelser, naar alt andet er i Oprør; thi det
er just denne Passivitet, denne Egenskab ikke at lade sig paavirke af disse
Bevægelser, som giver Magnetnaalen dens Værdi.
Kompasnaalens ringe Bevægelighed grunder sig paa Magnetismens-
hemmelighedsfulde Naturkraft; den er en lille Magnet, hvis Retning bestemmes
af en anden, meget større, nemlig Jorden; netop derfor er denne Retning den
samme bàade tillands og tilvands. Dette maa imidlertid ikke forstaas
saaledes, som om Magnetnaalen ikke var underkastet Indflydelser, (fer skrive sig
fra Skibet selv eller fra andre nærliggende Aarsager. Enhver vil have
bemærket den Uro, der kommer over Naalen i et Kompas, saasnart man nærmer
et Stykke Jern til det, og man vil se, at Magnetnaalen paavirkes i stærkere eller
ringere Grad, eftersom Jernstykket er større eller mindre, nærmere eller fjernere.
Allerede paa Træskibe mærkes en lignende Afvigelse af Magnetnaalen, da
der jo altid ombord findes betydelige Jernmasser. Naar Kompasset derfor
ikke kan anbringes i lang Afstand fra disse, maa deres Indvirkning
kompenseres. Dette sker ved at anbringe Jernstykker eller Magneter i Kompassets
Nærhed, og just saaledes, at de større og fjernere Jernmassers
Tiltrækningskraft bliver modvirket. Paa Træskibe er det forholdsvis let at udføre denne
Kompensation, og som oftest er den endog ganske overflødig. Paa Jernskibe
er Forholdet derimod ganske anderledes; i den første Tid efterat man var
begyndt at bygge Jernskibe viste Naalen en saadan Uregelmæssighed, saasnart
Kompasset kom ombord, at man længe frygtede for, at dette Slags Skibe slet
ikke vilde egne sig til Søfart. Man gjorde de største Anstrengelser for at
overvinde denne Ulempe: den engelske Regering nedsatte en permanent
Kommission, der skulde stræbe at løse Problemet; dens Arbejder ere endnu ikke
afsluttede, men den har dog allerede nu udrettet meget ved at opstille
praktiske Regler.
Det vigtigste ved alle saadanne Modforanstaltninger er, at man kjender
Størrelsen af den Fejl, som skal rettes, nemlig Lokalattraktionen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
