Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Misvisende og devierende Nord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 LOKALATTRAKTIONEN* MISVISENDE OG DEVIERENDE NORD.
Deviationen, der er frembragt ved det Jern, som findes i Skibet. Denne
er naturligvis forskjellig paa de forskjellige Skibe, ja endog paa det samme Skib,
eftersom Kompasset opstilles det ene eller det andet Sted; Fejlens Størrelse
vexler ogsaa for hver ny Kurs, Skibet følger. Jernskibet er, efter hvad man
har udfundet, selv en stor Magnet, hvis Poler bestemtes af den Retning, hvori
det laa, da det blev bygget paa Værftet, idet Jordmagnetismen gjør Jernef i
Skibet magnetisk, naar det i længere Tid staar i samme Stilling; et Skib har
sin Nordpol i Forenden, et andet i Agterenden. Linien mellem Skibets
Nord-og Sydpol følger imidlertid ikke Skibets Axe, men gaar enten fra Forendens
venstre Sido til Agterendens højre eller omvendt. Naar Skibet er paa Rejse,
komme dets magnetiske Forhold til at lide væsentlige Forandringer undervejs,
og derfor maa Kompasserne baade ved Afrejsen og ogsaa senere ofte
observeres, og de Korrektioner foretages, som maatte anses nødvendige.
Jernet bliver nemlig magnetisk, naar det peger mod Nord og Syd, idet
Jordens Poler da indvirke forskjelligt paa f. Ex. en Jernstangs to Ender;
ligger Jernstangen derimod i Øst og Vest indvirker Jordmagnetismen ligemeget
overalt i Stangen, hvorved Virkningen ophæves, og Stangen bliver da ikke
magnetisk. Jernmassernes Magnetisme ombord i et Skib forandres derfor,
naar Skibet drejer; thi de ville da indtage en ny Stilling imod Jordens
magnetiske Poler; men af Jernmassernes Magnetisme afhænger atter den Indflydelse
som de øve paa Kompasnaalen, idet de søge at drage den mere eller mindre
ud af dens egentlige Stilling, nemlig pegende mod det misvisende Nord og
Syd. Drages Kompasnaalen ud af sin Stilling, peger den imod to Punkter
paa Horisonten, som kaldes det devierende Nord og Syd, og den Vinkel,
som den misvisende Nord- og Syd-Linie danner med den devierende
Nord-og Syd-Linie, kaldes Deviationen, der er østlig eller vestlig, eftersom det
devierende Nord ligger Østen eller Vesten for det misvisende Nord. Ved
Rejsens Begyndelse undersøges Deviationen ved at dreje Skibet rundt,
saaledes at det efterhaanden stævner alle forskjellige Kurser, og paa hver hele
Streg (Nord, NtO., NNO. o. s. v.) finder man da Deviationen ved at
undersøge i hvilken Retning man efter Kompasset har et eller andet Punkt, hvis
nøjagtige misvisende Retning man kjender fra det Sted, hvor Skibet er. Man
danner sig derved en Deviationstabel for alle Kurser og kan saaledes altid
rette den devierende Kurs til en misvisende Kurs. Da Jordmagnetismen
imidlertid ikke udøver den samme Kraft overalt paa Jorden, maa man jevnlig
undersøge Deviationen. For at det Jern, der nødvendigvis altid maa findes
ombord (f. Ex. Bolte, Dæksknæer, Jernstøtter, Rækværk om Lugerne), selv i
Træskibe, ikke skal faa for stor en Indvirkning paa Kompasnaalen, maa man
paase, at Kompasset altid er fjernet 6 à 7 Fod fra mindre, 15 à 20 Fod fra
større Jerngjenstande, navnlig naar disse have en langstrakt Form; Skorstenen
paa Dampskibe har en betydelig Indflydelse, naar Kompasset staar for nær
ved den, og dens Indvirkning er forskjellig, eftersom den er varm eller kold,
og eftersom Skibet krænger over til den ene eller anden Side, hvorved der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
