Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Krængningsdeviationen - Kompassets enkelte Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’krængningsdeviation. KOMPASSETS ENKELTE^DELE. 351
fremkaldes den saakaldte Krængnings deviation, som dog ogsaa kan
fremkaldes af de øvrige ’Jernmasser.
Vi kunne imidlertid ikke her indlade os nærmere paa dette vanskelige
Kapitel i Søvidenskaben; vi ville derfor kun nævne, at, takket være de nye
Fremskridt denne har gjort, kunne Jernskibene nu besejle alle Farvande med
samme Lethed og Sikkerhed som Træskibene. At dette forholder sig rigtigt
fremgaar maaske bedst deraf, at Forsikkringsselskabernes Præmier ere ganske
de samme for begge Slags Skibe.
I daglig Tale siger man at »Naalen drejer sig« i Kompasdaasen. Dette
Udtryk er dog mindre nøjagtigt: Naalen drejer sig egentlig kun, naar den
med Magt bringes ud af sin Stilling, thi den vil da, saasnart den atter faar
Lov at raade sig selv, svinge tilbage i sin naturlige Retning. Naar man ser
ned i et Skibs Kompas og iagttager nogen Forandring i Kompasrosens Stilling,
er det altsaa et ufejlbarligt Tegn paa, at Skibet har forandret Kurs. Om
Kompasnaalens Drejning kan man derfor kun tale med samme Berettigelse
som om Solens »Opgang« og »Nedgang«. Ordet Naal passer heller ikke
rigtigt for Magneten i det nu brugelige Skibskompas; thi har den ikke den
aflange rombiske Form, vi kjende fra Lomme- og Landkompasser, men ligner
en lille Lineal med korte Spidser. De nyeste Kompasser af bedste Slags
have endog to eller fire parallele Magneter.
Kompasset bestaar aften aaben Daase, Kompaskoppen, der er 6 til
8 Tommer i Diameter og forfærdiget af det reneste Kobber eller Messing.
Midt i den sidder en Messingtap, paa hvis skarpe Staalspids Naalen bevæger
sig frit og svæver fuldkommen vandret. Midt paa Naalen er der nemlig en
Aabning, hvori en Messinghat er skruet fast. Hatten er foret med en Agat eller
anden haard Sten med en kegleformig Fordybning for den ovennævnte Staalspids.
Skibskompassets Rose ligger ikke, saaledes som paa Landkompasserne,
paa Koppens Bund, saaledes at Naalen bevæger sig ovenover denne, men er
afsat paa en Papirskive, paa hvis Underside Kompasnaalene ere befæstede.
Denne Skive er anbragt paa tyndt Pap, eller ogsaa — hvad der er det
almindeligste — er den dækket med Marieglas*), der tillige tjener til at
beskytte Tegningen. Er Skiven saaledes indrettet, kan den ogsaa oplyses
nedefra. Naar Kompasset er forfærdiget paa denne Maade, undgaas den Rysten
og Vaklen, der ellers er ejendommelig for Magnetnaalen, naar den er anbragt
frit paa en fin Spids. Naalens Længde retter sig efter .Kompaskoppen: store
søgaaende Dampskibe anvende Kompasser med Naale af indtil en Fods Længde,
men, hvor Kompasset ikke er udsat for stærke Rystelser, foretrækker man
de mindre.
Skal Naalen uforstyrret kunne udføre^sine Bevægelser, maa den altid
have en fuldkommen vandret Stilling. For at opnaa dette træffer man særlige
Foranstaltninger ved Forfærdigelsen af Instrumentet, saavel hvad selve Naalen
*) Det bekjendte, gjennemsigtige Mineral (krystalliseret Gips), der let lader sig flække i.
tynde, glaslignende Skiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
