Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Styrmandskunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 MASSEYS PATENTLOG. STYRMANDSKUNST.
andet V20, medens dette atter giver det tredie en 8 Gange saa lille
Omdrejning. Instrumentet registrerer saaledes’en Afstand af ICO Sømil i Mil og
Decimaler. Det slæber efter Skibet i en tyk Line, der er 30—40 Favne lang,
og bliver ved hver Beregning eller Kursforandring halet ind og undersøgt.
Dets Angivelser ere nøjagtigere end den almindelige Logs, men har dog sine
store Mangler. For det første kan dets Gang standses af Søgræs o. lign.,
og for det andet bliver det upaalideligt, naar Skibet gjør mindre Fart end 4
Sømil i Timen, eftersom det da mister sin vandrette Stilling i Søen og gaar
dybere, hvorved det kommer til at ligge skraat mod Skibets Axe. Denne Log
anvendes derfor ikke meget paa Sejlskibe.
Det Antal Kvartmile, et Skib udløber i Timen, kaldes den sejlede
Fart; ved den sejlede Distance forstaas det Antal Kvartmile, Skibet har
løbet ud i en vis given Tid; er Farten i denne Tid ganske jevn, kan Distancen
altsaa findes, naar man multiplicerer Farten med Antallet af Timer. Den
sejlede Fart, der altsaa findes ved at logge, er Skibets Fart gjennem Vandet;
men, er der Strøm (der jo er en Bevægelse af hele Vandmassen, hvilken
Bevægelse Skibet, Flynderen og Alt, hvad der flyder paa Vandet, maa følge),
da kommer Skibet ikke altid over Grunden med den samme Fart; den Fart,
hvormed Skibet i Virkeligheden kommer frem, kaldes den beholdne Fart;
er Strømmen med, er denne Fart større end den sejlede, omvendt, hvis
Strømmen er imod.
Naar man nu ved, hvor langt man en Dag igjennem er naaet i en vis
Retning, kan man ogsaa paa Kortet finde det Sted, hvor Skibet for
Øjeblikket befinder sig. Men da baade Logningen og Kompasset altid kun give et
omtrentligt Resultat, ere de ikke tilstrækkelige til en nøjagtig Stedbestemmelse.
Man maa derfor anstille saa mange astronomiske Observationer som muligt
for derved at forbedre de daglige Beregninger. Man skjelner derfor mellem
den gissede og den astronomiske Stedbestemmelse, naturligvis dog
ikke som to særlige Ting, men blot som to forskjellige Fremgangsmaader for
at opnaa samme Hensigt.
Den gissede Stedbestemmelse har sit Omraade paa selve Jordens
(Havets) Overflade; dens Maalinger foretages ved Hjælp af Kompas og Log,
og Trigonometrien lægges til Grund for disse Beregninger.
Den Stedbestemmelse, der findes ved astronomiske Observationer,
holder sig derimod til Himmelkuglen. Den maaler visse Himmellegemers
Stillinger og Afstande og bestemmer derefter Tfd og Sted paa Jorden.
Navigationen (Styrmandskunsten) inddeles derfor i den terrestriske og den
astronomiske De).
Den sidste Methode, hvorved den sfæriske Trigonometri anvendes, staar
langt højere paa Grund af de nøjagtigere Resultater, der opnaas derved; den
har derfor altid Fortrinet fremfor den gissede Methode og anvendes, saasnart
Vejret er gunstigt; uden nogenlunde klar Himmel er selvfølgelig enhver
astronomisk Observation utænkelig; ofte kan det hænde, at Himlen bliver
over-trukken, just naar en nøjagtig Observation kunde være særdeles ønskelig. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
