Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Styrmandskunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STYRMANDSKUNST.
363
denne Grund bibeholder man Anvendelsen af Loggen og Kompasset, men
saa-snart det bliver klart i Vejret, berigtiger man denne Metliodes Resultater ved
astronomiske Iagttagelser; de gissede Stedbestemmelser ere kun til at stole
paa for korte Tidsrum og Afstande; ved en lang Række af saadanne
Iagttagelser, af hvilke enhver maa knytte sig til eller støtte sig paa den nærmest
foregaaende, kunne Urigtighederne summere sig op til en ulykkebringende
Højde, noget der ogsaa var ganske almindeligt, inden de astronomiske
Observationer bleve mere anvendte. Ved at benytte de astronomiske Hjælpemidler
er den ene Observation uafhængig af den anden og lider kun af sine egne
Fejl, der altid blive ganske ubetydelige; de Apparater, der benyttes hertil,
Spejlinstrumentet og Kronometret, gjøres nemlig nu saa udmærkede
og tillade saa skarpe Maalinger, ligesom ogsaa de astronomiske Tabeller, der
høre hertil, ere saa nøje udregnede, at der næppe er noget tilbage at ønske i
denne Henseende.
Med disse Hjælpemidler i sin Haand kan Sømanden ude paa det
umaadelige Ocean, med Hundreder’ af Mil fra Land paa alle Sider, saa nøje
udregne det Sted, hvor han befinder sig, at det næsten grænser til det
utrolige. Den engelske Regering udsendte for mange Aar siden et Skib med
Videnskabsmænd, hvem det blandt andet var overdraget paa et vist Punkt af
Havet at nedsænke en tung Jernplade med Indskrifter uden i Forvejen at
underrette Kapitajnen eller nogen af Besætningen derom. Dette skete, og
først da meddeltes det Kapitajnen; han bestemte nøje Punktet, foretog
derefter en Rejse omkring Jorden med Videnskabsmændene, opsøgte atter det
paagjældende Punkt i Atlanterhavet, optog lykkeligt og vel Jernpladen fra
Havets Bund og vandt saaledes, foruden den velfortjente Ære, ogsaa en
betydelig Belønning, som Admiralitetet havde udsat for Løsningen af denne Opgave.
Naar et Skib har forladt Havnen, pejles Landmærkerne, inden Kysten
bliver utydelig. Saadanne Mærker ere enten naturlige, let kjendelige Punkter,
saasom Bjerge, høje Bakker o. lign., eller de ere kunstige, som ere oprejste
for Søfartens Skyld (Fyrtaarne, Baaker). Disse Mærkers geografiske
Beliggenhed er paa Forhaand nøje bekjendt og aflagt i Kortet, og, naar man nu
ved Kompassets Hjælp har bestemt den forskjellige Retning fra to saadanne,
afsætter man de to Pejlingslinier i Kortet, og deres Skjæringspunkt er da det
Sted, hvor Skibet for Øjeblikket befinder sig. Dette Sted afgiver nu paa
Søkortet Udgangspunktet for Rejsen, det Punkt, hvorfra Sømanden begynder
at beregne sin Kurs.
Ved denne dagligt tilbagevendende Beregning, det vil sige Bestemmelse
af den tilbagelagte Vejlængde og dermed af det Punkt, Skibet nu har naaet,
gaa den terrestriske og den astronomiske Methode tilveje paa helt forskjellige
Maader. Naar Sømanden ved Logning saa vidt muligt har udfundet Skibets
Hastighed og beregnet Afdriften, Strømsætningen, Misvisningen og, i Nærheden
af Land, tillige Ebbe og Flod, siger han under almindelige Forhold: saa og
saa lang Vej har jeg tilbagelagt i denne Retning, altsaa bør jeg nu befinde mig
der og der. Den astronomiske Iagttager udfinder derimod Skibets Beliggenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
