Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
STYRMANDSKUNST. BESTEMMELSE AF LÆNGDE: OG BREDE
med Hensyn til Længde- og Bredegrad umiddelbart af Himmellegemernes
Stilling og astronomiske Tabeller. Han kan saaledes sige: Jeg befinder mig nu
der og der, altsaa maa jeg siden den sidste Observation have tilbagelagt saa
og saa lang Vej. Hans Iagttagelser ere som sagt de nøjagtigste og ere fuldt
gyldige, medens den terrestriske Methodes derimod ikke ere det.
_ For at foretage Udmaalinger paa Jordkuglen eller paa Himmelkuglen,
har man tænkt sig et Gradenet paa deres Overflade. Det paa Jorden tænkte
Gradenet (Fig. 182) bestaar af Jordens Ækvator og af Storcirkler —
Meridianer — der tænkes trukne gjennem Jordens Poler lodrette paa Ækvator;
Fig. 182. Gradenet paa Jorden.
NP og SP Polerne; Æ Q Ækvator; ab, cd o. s. v. Bredeparalleller, gi, km o. s. v. Længdecirkler eller Meridianer,
fg den forandrede Brede mellem / og g, gh Afrigningen og Im forandrede Længde mellem g og h; ik Afrigningen
og Im forandrede Længde mellem i og k.
Linien mellem Polerne kaldes Jordens Axe, hvilken paa Grund af Jordens
Fladtrykning er omtrent Mil kortere end Ækvators Diameter. Parallelt
med Ækvator tænkes trukket Lillecirkler, der altsaa overalt staa lodrette paa
Meridianerne, og som kaldes Bredeparalleller. Ved et Steds Brede
forstaas det Stykke af Meridianen (Æß) (i Grader, Bueminuter og Sekunder
eller Tiendedele Minuter), som er imellem Ækvator og Bredeparallellen
igjen-nem Stedet (lig med Vinklen p). Ved et Steds Længde forstaas det Stykke
af Ækvator (i samme Maal), som er mellem Førstemeridianen (hvorved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
